Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
37213
Sted- og lokalitetsnummer
040308-8
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 24/11 1890, ved byrådet. Langdysse 40 x 7 m uden jordhøjning. Randsten: S 28, N 28, V 2, Ø 3. Kammer dannet af 3 bæresten og dæksten. I skov.

Undersøgelseshistorie

1890
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1890
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, fredet ved Deklaration af 24 November 1890. Se Planche 10, C. MS. [På F-listen: Afd. 29] Bevoksning: 1984: Græs
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 40 m. l., 7 m. br., uden Jordhøjning. Randsten: Mod S. 28, mod N. 28, mod V. 2, Mod Ø. 3. Kammer dannet af 3 Bæresten og Dæksten. I Skov.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Den måler ca. 0 x 40 x 7 m (ingen højrest). Den har en næsten intakt randstenskæde, alle oprejste nu. Randsten S 28, N 28, V 2, Ø 3, ser restaureret ud med nogle flækkede mindre (indsatte?) randsten. N og V for dyssen ses 2 større sten, manglende randsten ? Kamret findes ca. 1/3 fra V-enden og består af 3 bæresten til aflangt kammer, åbning mod V og 1 kløvet dæksten over, ca. 1,6 m over terræn. Den sydlige bæresten flækket foroven, kamret ser også "restaureret" ud. Indre mål 1,2 x 0,6 m. Ø-V. Langdyssen er uden vegetation / græsbevokset, ligger i gammel bøgeskov med træer ca. 2 m fra højfod. Der fører en sti hen over højen i Ø-V'lig retning. Højt i terræn, ca. 40 m fra offentlig vej, hvor der er parkeringsmulighed. Bevoksning: 1984: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links