kammer, set fra NV
.
oversigt, set fra NØ
.
oversigt, set fra vest
.

Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
3624173
Sted- og lokalitetsnummer
040113-49
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Matr.nr.: Broby, matr.nr. 49a. (Broby Vesterskov afd. 69B) Langdysse 9 x 20 m. Ø-V. Højningen næsten borte. Randsten:Ø. 4, N. 11, V. 5, S. 13. Af kamret står nu 3 sten. Vestvæg og over- ligger mangler. Græsgroet med et enkelt stort træ. NMI.: Langdysse..........S. 13. Af kamret, der er lagt i dyssens længderetning, står nu 3 sten, antagelig udgørende den op- rindelige kistes nord-, øst- og sydvæg. Vestvæg og overligger mangler. Græsgroet med et enkelt stort træ.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.7. Langdysse, nordvest for foregaaende [sb. 44], bygget af meget store og smukke Sten og, skjøndt den nu er stærkt beskadiget, meget anselig. Længde 56', Bredde 20', Længderetning: Øst-Vest. Randstenene, som oprindelig have staaet tæt og smukt, ere nu for en stor Del omstyrtede, andre sprængte. Den lave Jordhøjning er delvis beskadiget ved Gravning. Gravkisten er fulstændig ødelagt, en omstyrtet Sidesten og Dele af Overliggeren findes endnu paa dens Plads. Bevoksning: 1981: Græs
1877
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1939
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 9 x 20 m. (Ø-V). Højningen næsten borte. Randsten: Ø.4, N.11, V.5, S.13. Af Kamret, der er lagt i Dyssens Længderetning, staar nu 3 Sten, antagelig udgørende den oprindelige Kistes Nord, Øst og Sydvæg. Vestvæg og Overligger mangler. Græsgroet med et enkelt stort Træ.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, orienteret Ø-V. Mål: 1,4 x 22 x 8 m Randsten: N 11, Ø 4, S 14, V 5. Sydligste randsten i østenden væltet indad af rodkage fra væltet træ. 4 af de vestligste randsten væltet. Ingen høj. I midten et kammer af 3 sten, åbent mod vest. Ingen dæksten. Bevokset med græs og bregner. ** Seværdighedsforklaring ** Ret imponerende trods mangler, på grund af de temmelig store sten Bevoksning: 1981: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links