oversigt, set fra NV
.
oversigt, set fra syd
.
oversigt, set fra nord
.

Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
3624179
Sted- og lokalitetsnummer
040113-46
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Matr.nr.: Broby, matr.nr. 49a (Broby Vesterskov afd. 69C) Høj, 1,5 x 13 m. I midten står et kammer or. N-S, dannet af 4 bæresten (2 mod Ø) og 1 tærskelsten. Mod S. 2 modstående gangsten. Overligger spaltet. Græsgroet i skov. Vist restau- reret.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.4. I en rund Høi, 45-50 Fod i Tværmaal og 5 Fod høi, sees de 2 Fod høie Toppe af Sidestenene og den sprængte Overligger i en aflang firkantet Kiste med længderetning i Nordøst-Sydvest. Sidestenen mod Sydøst er afsprængt foroven. Endestenen mod Sydvest er over 1 Fod lavere end de andre Sten. Udenfor denne sees Toppen af en Gangsten. Af Overliggeren findes nu to store, afsprængte Stykker nedfaldne i og ved Kisten. Høien er ikke udgravet. Bevoksning: 1981: Græs
1877
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1939
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 1.5 x 13 m. I Midten staar et Kammer orienteret N-S., dannet af 4 Bæresten ( 2 mod Øst) og 1 Tærskelsten. Mod Syd 2 hinanden modstaaende smaa Gangsten. Overligger (spaltet). Græsgroet i Skov. Vist restaureret.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj. Mål: 1,2 x 13 m. En enkelt randsten ses. I toppen et dyssekammer, orienteret N-S. En bæresten i vest, 2 i øst, gavlsten i nord. Lidt lavere tærskel i syd. Mod syd en kort gang af et par sten. Høj dæksten, hvis nordende ligger på højens nordvestside. Kammerets indvendige mål: 1,55 x 0,95 m. Ligger i ung bøgeskov. Bevoksning: 1981: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links