egetræ nr 3, set fra vest
.
oversigt, set fra vest
.
oversigt, set fra vest
.

Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
3624176
Sted- og lokalitetsnummer
040113-7
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Matr.nr.: Broby, matr. nr. 49a (Broby Vesterskov afd. 68A) Langdysse Ø-V 1,5 x 7 x 88 m. Jordhøjningen højest mod Ø. og taber jævnt sin højde mod V. for tilsidst helt at forsvinde. Randsten: Ø.4, S.72, V.4, N.79. Nogle meget store og andre ret små. Kammer dannet af 5 bæresten (2 mod N.) og 1 dæksten. Prægtigt oldtidsminde.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.2. Ved den øverste Kant af en Skraaning findes en anselig, vel bevaret og eiendommelig bygget Langdysse. Længde 250 Fod, Bredde 30 Fod, Længderetning nærmest Øst-Vest. Af Randstenene, som mod Syd og i begge Dyssens Ender ere af betydelig Størrelse, ere mange omstyrtede og nogle væltede bort fra deres oprindelige Plads. En Jordhøining findes kun i Dyssens østre Ende, paa det høieste Punkt er den omtrent 3 Fod høi, og herfra falder den jævnt af imod Vest, indtil den, omtrent 130 Fod fra Øst, ophører fuldstændig. I den større vestlige Del af Langdyssen findes der ingen Høi indenfor Randstenene. Dog giver Dyssens Beliggenhed paa den øverste Rand af Skraaningen den nedenfra seet Udseende af at have en opkastet Høining paa hele dens Udstrækning. Da der tillige ingen Randsten findes i den større Midterste Del af Dyssen mod Nord ved den jævne Bakkeflade, skulde man sige, at Langdyssen kun har været bestemt til at sees nede fra Lavningen mod Syd. I Jordhøiningen mod Øst findes Sidestenene i en firkantet Kiste, den synes at være udgravet og derefter atter fyldt med Jord og Sten. Overliggeren er væltet ned ad Skraaningen udenfor Dyssen. Bevoksning: 1981: Græs
1877
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1939
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFund af 3 økser ved restaureringen 1936.
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse (Ø.-V.), 1.5 x 7 x 88 m. Jordhøjningen højest mod Øst og taber jævnt sin Højde mod Vest for tilsidst helt at forsvinde. Randsten: Ø.4, S.72, V.4, N.79, nogle meget store og andre ret smaa. Kammer dannet af 5 Bæresten (2 mod N.) og 1 Dæksten. Prægtigt Oldtidsminde.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Mål: 1,2 x 88 x 8 m. Orienteret Ø-V. Randsten: N 81, Ø 3, S 72, V 4. Jordhøjen højest i øst, bliver mod vest jævnt lavere for næsten at forsvinde. Nær nordenden et kammer, Ø-V, af 5 bæresten (2 i nordsiden) og 1 dæksten. Jordfrit kammer, indvendig 1,4 x 0,8 m. Den omgivende skov var under mit besøg under udtynding, hvad der medførte diverse grene og stammer på højen. Virker ellers velplejet, bevokset med græs og bregner i høj granskov. Skovspor langs nordsiden. ** Seværdighedsforklaring ** Prægtigt oldtidsminde. Bevoksning: 1981: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links