6825 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
38211
Sted- og lokalitetsnummer
040401-2
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse 36 x 8 x 175 m. Af randsten ses: Ø. 19, V. 3, S. 4, desuden 12 sten syd for og 9 sten nord for. Jordhøjningen noget afgravet, særlig mod V. I midten en stor sten, muligt af kammer. Kratbevokset i ager.

Undersøgelseshistorie

1884
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse 140' lang i Syd til Nord, 24' bred. Randstenene for den nordre Ende og den vestlige Langside - paa 2 nær - er for 3 Aar siden borførte og benyttede til Nybygning af Gaarden. Paa den østlige Langside er nu 29 Randstene hvoraf 6 ere omvæltede. Flere af Stenene ere havlskjulte [halvskjulte ?] af Jordfylden. For den sydlige Ende er 4 Sten. Høifylden er c 5' høi.For den sydlige Ende af Dyssen er paa flad Mark, to Rækker af Stene - temmelig store - De ere Forsættelse af Langsidernes Randstene - men støder sammen i en Spids - en enkelt Sten - Den vestlige Række har endnu alle Sten - 11 - hvoraf dog kun to ere staaende. Af den østlige Række mangle flere: - der er nu 4 staaende og 3 væltede. En større Sten ligger ovenpaa Dyssen, henimod Sydenden - To Steder er Gravede Huller - der mulig tyder paa at Grave her ere ryddede. Bevoksning: 1983: Løvkrat
1896
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1927
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 36 m. l., 8 m. br., 1.75 m. h. Af Randsten ses: Mod Ø.19, mod V. 3, mod S. 4, desuden 12 Sten syd for og 9 Sten nord for. Jordhøjningen noget afgravet særlig mod V. I Midten en stor Sten, muligt af Kammer. Kratbevokset i Ager.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, 2 x 48 x 11 m, med bevaret højrest, orienteret ca. N-S. Langdyssen forekommer noget splittet og forgravet f.eks. mangler jordhøjen i nordenden og randstenene lå uden orden. I syd lå mange større sten spredte uden for højen og mange bar spor af sprængning. I vestsiden sås ingen randsten. Af kammeret var kun bevaret en bæresten. Mange af randstenene var væltede, og de lå noget uregelmæssigt. Trods dette blev der talt flere sten end ved tidligere berejsning jvf. skitse. Langdyssen er vokset til i tjørn. Bevoksning: 1983: Løvkrat
1993
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2012
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2014
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links