Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
43244
Sted- og lokalitetsnummer
070622-15
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 1,25 x 17 m. I midten 3 sten af kammer, lidt SØ derfor 2 sten af et andet kammer. Træer i skov.

Undersøgelseshistorie

1854
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøien i Odden nærmest ved Skovfogedens Bolig er Bøgesteenshøien. (fordums med Overligger). Bevoksning: 1981: Græs og Løvtræer
1856
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFlad Rundhøi, i hvis Overflade Stene antyde to Grave. 50 Fod Tværmaal, 2-3 Fod høi. Bevoksning: 1981: Græs og Løvtræer
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 1.25 x 17 m. I midten 3 sten af kammer, lidt sydøst derfor 2 sten af et andet kammer. Træer, i skov.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorOdden skov. Rester af langdysse. Beskrivelse: NV-SØ orientering - men svær at fastsætte p.gr.a. anlæggets udkørte form. Ingen randsten. 2 kamre ses midt på højen. Forefindes som fordybninger med et par sten. Ikke karakteristiske former. Fordybningerne 2,5x1,5 m. I den sydlige findes 3, i den nordlige ligeledes 3 sten. Nogle af disse er bæresten in situ. Beskadigelser: Højen er kørt ud af facon. Mod N og NØ ses grove maskinspor. Smalsiden er kørt bredt ud af facon. Beliggenhed: På flade - ret højtliggende, der mod vest skråner mod sump og lavning. ** Seværdighedsforklaring ** Ikke alment seværdigt p.gr.af medtagne tilstand. Afsides fra alfarvej. Bevoksning: 1981: Græs og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links