Oversigtsfoto set fra Ø
.
Oversigtsfoto set fra SØ
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Hedensted Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
31137
Sted- og lokalitetsnummer
170102-43
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Matr.: Barrit Tykke Fredskov. Langhøj, ligger i øst-vest, ca. 35 x 11 m, 1,5 m høj. Nær vest- enden ses sidestenene af et kammer i højens længderetning og en anden sten, der er væltet ind mod de andre; knust flint derom- kring.

Undersøgelseshistorie

1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLang]]høj[[ [[dysse]], ligger i Ø-V, ca. 35 x 11 m, 1 ½ m høj. Nær vestenden ses sidestenene af et kammer i højens længderetning og en anden sten, der er væltet ind mod de andre, knust flint deromkring.Barrit Tykke. Langhøj, Ø-V., 35 x 11 m, 1 ½ m høj. Nær Vestenden Sidesten af Kammer i Ø-V. og en anden Sten, der er væltet ind mod de andre. Fredet. Jfr. 187/49.
1947
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1949
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1979
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJBE 07-10-79: Langhøj. I tilstand som tidligere beskrevet. Tilføjelse: I top 4 store rævegrave. Beskadigelser: Ujævnheder i overfladen, stenskader. Bevoksning: Græs, træer. Omgivelser: Skov. Foto: Ingen fotos p.g.a. bevoksning. JBA 20-11-96: Langhøj, orienteret i NØ-SV retning. Noget vest for midten ses en og anes under græsset en sidesten til et stenkammer i højens længderetning. Knust flint ses ikke længere. To store (rand-?)sten i vestenden. Vestenden er udflydendej og uklart afgrænset ved en sænkning i terrænet. Kraftige, friske hjulspor af 0,5 meters bredde er skåret 25-35 cm ned, skråt henover langhøjens østende og i nordsidens fod. Kørslen er sket i forbindelse med fældning af et stort bøgetræ i østenden af højen. Bevokset med bøgetræer, stød, løvkrat og græs i bøgeskov. 4 rævehuller i top.
1996
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links