Oversigtsfoto set fra Ø
.
Oversigtsfoto set fra S
.
Oversigtsfoto set fra N
.

Faktaboks

Kommune
Hedensted Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
31134
Sted- og lokalitetsnummer
170102-31
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 1929, hofjægermester Kn. Greve Brockenhuus Schack, Barritskov. Afmærkn.: 1930 G. Rosenberg. Fritstående, udgravet polygonalt dyssekammer, 2 m l. i NNV-SSØ, 1 m br., sat af 6 bæresten, udvendig 0,75 m høje; kamret fyldt med mindre sten og jord, ingen dæksten. Gang mod SSV, 1,25 m l., 0,50 m br., 1 bæresten mod Ø, 2 bæresten mod V og 1 dæksten. - 1 m jord udenom kamret medindbefattet i fredningen . - I kamret og ved siden af 3 større buske. ** Seværdighedsforklaring ** Megalitgruppe. Jfr. 3113:1-3 og 7 (i samme område) . Fint skilteprojekt.

Undersøgelseshistorie

1880
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa en Lod af Barridskovs Mark, der hører til Fæstegaarden Ravnsborg ligger en lille overpløiet Høi, der næsten helt dækket en lille Gangbygning. I Midten har man gravet et Hul, der nu er helt fyldt med Sten, S. for dette ses i Overfladen et Stykke af en Overligger 3' l 1' 10'' br. Indgangen, der vender mod S.Ø, er saa tæt bevoxet med Krat, at Stenenes Antal ikke kan angives. Gravkammeret synes at være c 12' l. Bevoksning: 1996: Løvkrat
1929
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFritstaaende, udgravet, polygonalt Dyssekammer, 2 m l. i NNV-SSØ., 1 m br., sat af 6 Bæresten, udvendig 0,75 m høje, Kammeret fyldt med mindre Sten og Jord, ingen Dæksten. Gang mod SSV., 1,25 m l., 0,50 m br., 1 Bæresten mod Øst, 2 Bæresten mod V. og 1 Dæksten. - 1 m Jord udenom Kammeret indbefattet i Fredningen. - I Kammeret og ved Siden af 3 større Buske. [[FM 1929 MS 1930]]
1996
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer. I tilstand som tidligere beskrevet. Beskadigelser: Randbeskadigelser, stenskader. Bevoksning: Krat, træer. Foto: S/H 06.03.79-S. F 06.36.79-S. 1996: Polygonalt dyssekammer. Som fritekst 1947. Tilføjelse: Orienteret i NNØ-SSV og mindst 3 m langt. I top af nu udpløjet høj, på naturlig bakketop, opad dige. Overgroet med dyld, tjørn og vildroser. Dyrket ind til 2 m fra kammer i NØ og nu tilgroet pløjespor ind til knap 1 m fra kammer i nord. Dvs. ejer skal pålægges at holdfe en dyrkningsfri zone på 3 m (inkl. 1 m fredet fra stenene) ud fra kammer. Bevoksning: 1996: Løvkrat
2003
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssen blev oprenset. Se beretning.
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFM-sten mod syd. Beliggende i kanten mellem skov og ager/græsmark. Højen er frahegnet ud mod marken. Brændenælder og krat på og omkring dyssen er slået for nylig, dvs. dyssekammeret er fuldt synligt. Del af offentligt tilgængeligt stisystem.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links