Oversigtsfoto set fra S
.
Oversigtsfoto set fra Ø
.
Oversigtsfoto set fra N
.

Faktaboks

Kommune
Hedensted Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
31133
Sted- og lokalitetsnummer
170102-30
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 1928, hofjægermester Kn. Greve Brockenhuus Schack, Barritskov. Afmærkn.: 1929, G. Rosenberg. Højrest, 8 m i N-S, 5-6 m bred, med udgravet delvis forstyrret jættestue. Polygonalt kammer, 2,50 m langt i Ø-V, 2,50 m bredt, 0,7-1 m højt, 6 bæresten (af opr.9), 1 dæksten (revnet) på på plads over kammerets nordende, halvdelen af en anden dæksten nedfalden i dets sydende. Gang mod SSV, 1,75 m lang, 0,60 m bred, 0,50 m høj. 1 bæresten mod V, 2 mod Ø (den ene væltet), ingen dæksten. I højresten mange mindre sten. Tæt uden om kam- meret en krans af store fyrretræer, herudenom et bredt bælte af en nyere beplantning; det hele indhegnet af o. cirkelrundt pigtrådshegn. NMI.: MS ved fod mod SSV. ** Seværdighedsforklaring ** Indgår i en gruppe af megalitter.

Undersøgelseshistorie

1880
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTæt S. for sidstnævnte Høi [sb. 29] ligger en mindre Gangbygning paa en overpløiet Høi. En 4' l, 2' br Indgang, dannet af 2 Sidesten fører fra S.SØ ind til Kammeret, der er udgravet, men tildels bevaret. Den nordlige Del er dækket af Høien til Randen af den 11 ½' l, 5' 3'' br Overligger, der er sprængt i 2 Stykker, men endnu ligger paa sin oprindelige Plads, Dækstenen over den sydlige Del af Kammeret. Dette er c 9 ½' l, 7' 9'' br, dannet af store, utilhugne Stenblokke, der have en Flade, som vender indad, 4 af dem, der staa frit, ere 3-4' h. Bevoksning: 1996: Løvkrat
1929
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøjrest, 8 m i N-S, 5-6 m br., med udgravet, delvis forstyrret Jættestue. Polygonalt Kammer, 2,50 m. l. i Ø-V, 2,50 m. br., 0,7-1,0 m. h., 6 Bæresten (af oprindelig 9), 1 Dæksten - revnet - paa Plads over Kammerets Nordende, Halvdelen af en anden Dæksten nedfalden i dets Sydende. Gang mod SSV, 1,75 m lang 0,60 , br., 0,50 m h. 1 Bæresten mod V., 2 mod Øst (den ene væltet), ingen Dæksten. I Højresten mange mindre Sten. Tæt uden om Kammeret en Krans af store Fyrretræer, her udenom et bredt Bælte af Beplantning, det hele indhegnet af omtrent cirkelrundt Pigtraadshegn. - MS ved Fod mod SSV. [[FM 1929 MS 1930]]
1954
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1979
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøjresten kunne ikke besigtiges p.g.a. en uigennemtrængelig bevoksning på stedet. Foto: Ingen fotos p.g.a. bevoksning. 1996: Højrest med jættestue. Som fritekst. Tilføjelse: Højde inkl. dæksten ca. 1,35 m. Fyrretræer og pigtrådshegn fjernet. Bevokset med nærmest udgået hyld i lille løvskovslund i ager. Bevoksning: 1996: Løvkrat
1996
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2003
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssens indgangsparti blev oprenset. Stenene i dyssens kammer blev rengjort. Se beretning.
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links