Faktaboks

Kommune
Mariagerfjord Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
181327
Sted- og lokalitetsnummer
140711-96
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langhøj, 1,8 x 18 x 27 m (NV-SØ). I østlige langside 5 randsten vist på plads. I vestlige langside vist 4 randsten. I nordre kortside vist 1 randsten på plads. Iøvrigt mange marksten på og ved højen (der åbenbart bruges som samlingsplads for marksten).

Undersøgelseshistorie

1882
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1882
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa lav Flade ses Resterne af en temmelig stærkt forstyrret Langdysse, mange af Randstenene ere borttagne, andre ere omstyrtede. Stenene ere ret anselige, indtil 4 F. høie, Høien er omtrent 3 F. høi. Graven synes at være ødelagt. Pl. 22,1. Bevoksning: 1989: Græs og Nålekrat/-træer
1948
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLanghøj 1,8 x 18 x 27 m. (NV-SØ). I østlige langside 5 randsten, vist paa plads. I vestlige langside vist 4 randsten. I nordre kortside vist 1 randsten paa plads. Iøvrig mange marksten paa og ved højen, (der aabenbart bruges som samlingsplads for marksten.) tingl 11/6 49[[Fredet]] Bevoksning: 1989: Græs og Nålekrat/-træer
1949
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Museal grafisk eller digital dokumentation - Det Kulturhistoriske Centralregister
1989
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDimensioner overvurderede på blåt kort. Ovenstående er højningens ydre mål. Selve dyssenes brede 7,5 m (målt mellem randstenenes ydersider). Ny beskrivelse nøvendig: SV-siden: 5 randsten in situ + 1 udvæltet og nedskredet ad siden. NV-gavlen: 1 randsten in situ + 1 udvæltet. NØ-siden: 8 randsten in situ. SØ-gavl: alle sten fjernede. 6 m fra Sø-gavl en ca. 2 m2 stor, massiv stenlægning i overfladen, muligvis del af blåt korts markstensdepoter. 2 m nordligere end fra SV-siden indgående sænkning, 4 m lang, 2 m bred og 1 m dyb, formentlig efter fjernet kammer. Enkelte rævegrave. 2 små fyrre på S-enden, et lavt, knudret løvtræ mellem randsten i NØ-siden. Gamle fyrre om fod i V og N. Iøvrigt græsklædt. Beliggende i rydning i grandplantage ved S-skel mod ager. ** Seværdighedsforklaring ** Ikke synderligt seværdig. Offentligt tilgængelig i privat skov. Parkeringsmulighed i stor afstand uden for skoven i NØ. Bevoksning: 1989: Græs og Nålekrat/-træer
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske MuseumGræs- og lyngklædt langdysse i friareal i plantage.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links