9284 top af høj. Set fra ØNØ.
.
9281 oversigt. Set fra SV.
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Vordingborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
422717
Sted- og lokalitetsnummer
050501-37
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 7/12 1932. Bogø Skovejerlaug Afmærkn.: MS. 1933, Raklev. Langdysse i kant af nåleskov, 5 x 21,50 m. Lav høj. Randsten: i N 16 (4 væltede) i Ø 2, S 16 (6 væltede), V 1 (væltet). Flere større sten muligvis dæksten over kamre.

Undersøgelseshistorie

1880
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse e., den bedst bevarede af Langdysserne i Østerskoven, beliggende i faa Skridts Afstand fra Kysten 70' l. i V-Ø. c. 15' br. Gravkammeret ligger nærmest Østenden, men til den søndre Side i Dyssen, det er helt skjult under den fritliggende Dæksten. Randstenene c. 4' h. (se Grundplan og Profiltegning). Bevoksning: 1981: Løvkrat
1880
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1932
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1934
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse i Kant af Naaleskov, 21 1/2x5 m. Lav Høj. Randsten: N 16 (4 væltede) Ø2, S16 (6 væltede) V 1 (væltet) Flere større Sten er muligvis Dæksten over Kamre.
1945
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse Ø-V. Mål: 0,5 x 22 x 5 m. Randsten: N:15, Ø:1, S:15, V:2. Midt i østenden en meget stor sten (dæksten over kammer ?). Midt i V-enden en samling store sten. Temmelig overgroet. Bevoksning: 1981: Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Fredningssten i NV.
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links