Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
302511
Sted- og lokalitetsnummer
030714-46
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse 22 x 9 m. To kamre: Det sydlige 5-sidet, af 4 bære- sten og dæksten- det nordlige 5-sidet, af 4 bæresten og 2 gang- sten. Randsten: V.5, Ø. 11, N.1, S. 1.

Undersøgelseshistorie

1891
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn tokamret Langdysse, 67' lang S.Sø.- N.Nv., 27-28' bred. 16' fra den s.s.ø. Ende. A. Et femsidet Kammer, Retning V.t.Sv.- Ø.t.Nø., bestaaer af 1 Sten iden østl. Ende, 1 Sten i den nordl. Side og 2 Sten i den sydl. Side (af de sidste er den ene væltet, den anden ]5 1/2' lang og 5' bred[ er stillet skraat) samt en flad 5 1/2' lang, 5' bred 10" tyk Dæksten. Indvendig er Kamret: 2' langt og 1 5/6'- 1 5/12' bredt. 18' fra den n.n.v. Ende: B. Et femsidet Kammer, Retning Ø.t.Nø.- V.t.Sv., det bestaaer af 1 Sten i den østl. Ende, 2 i den Nordl. Side, 1 i den sydl. Side (en mangler). Indvendig er Kamret: 6-7' langt og 3 5/6'- 1 5/12' bredt. Der er 2 Gangstene, en paa hver Side. Randstene: I den vestl. Side: 5 staaaende, 6 væltede. I den østl. Side: 3 væltede, 4 staaende. I den sydl. Ende: 3 staaende, 1 væltet. I den norl. Ende: 2 staaende, 1 væltet. Ialt 24. Foreslaaet fredlyst ved Enkens Død.
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 22 x 9 m., to Kamre: Det sydlige 5sidet, af 4 Bæresten og Dæksten, det nordlige 5sidet af 4 Bæresten og 2 Gangsten. Randsten: V. 5, Ø. 11,N. 1,S. 1.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1959
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse NNV-SSØ. Dyssen måler ca 1,5x24x9 m (sten ca 22x7 m inkl.). Der er 2 kamre, mod S: Polygonalt med 1 bæresten V, 1 S, 1 NØ, 1 N, med åbning mod V, 1 større dæksten med ret flad overflade, der rager ca 1 m op over højside. Indre mål ca 1,2x0,9 m. N: polygonalt med nu 4 bæresten (1 S, 1 Ø, 1 N, 1 NV (mangler 1 mod SØ?), 1 tærskelsten? mod V samt 2 gangsten, ingen dæksten. Dette kammer ligger nær dyssens V-side, - muligvis er gangsten rester af sprængt dæksten??, indre mål 1,5x1,5 m. Der findes en del store randsten, flere ret tilgroede: V 5, S 1, Ø 10 (synlige), N 1 (ser intakt ud). Dyssen er tilvokset med krat og buskads undtagen den sydlige 1/3del, hvor der vokser græs og er plantet fyr indenfor randsten og nær det sydlige kammer, enkelte buske, ser ud til at være "plejet" af de nærliggende huse. Fyr ca 0,8-1 m høje. Dyssen ligger ca 5 m N for stengærde, der danner skel til nyere parcelhuskvarter, de nærmeste grunde er bebygget, Dyssevej 6+7. Den ligger tilsyneladende ret lavt i et forholdsvis fladt landskab, der er ca 50 m til offentlig vej, og en sti fører mellem haver til marken, hvor dyssen ligger. (Ingen hjemme i parcelhuskvarter). Kunne ved pleje blive ***. . Sagde til ejer, at kontoret ville tage stilling til at fyrretræerne skulle flyttes - var indforstået - ikke selv plantet dem. ** Seværdighedsforklaring ** Ret velbevaret langdysse i et forholdsvis åbent landskab mod N, parcelhuskvarter mod S.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links