Faktaboks

Kommune
Lejre Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
312540
Sted- og lokalitetsnummer
020611-88
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 16 x 10 m; langs vestsiden 8 randsten; kammer af 4 bæresten; dækstenen sprængt og bortvæltet.

Undersøgelseshistorie

1883
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa en lav Forhøining ligger en lille Langdysse, c. 55' l med Retning NØ-SV. Langs hver af Siderne mod Ø og V findes 8 Randsten af hvilke de fleste ere omstyrtede. 11' fra Høiens nordlige Udkant findes en lille Stenkiste dannet af 4 Sidesten og 2 Endesten, der alle have en kløvet Flade ind imod Kisten. Denne er 3'8" dyb og er udgravet. Overliggeren er sprængt og ligger ved Siden af Kammeret paa Høien, den sydlige Endesten er væltet, alle Sidesten helde noget indad i Kisten. Bevoksning: 1982: Græs
1883
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 16 x 10 m, langs Vestsiden 8 Randsten, Kammer af 4 Bæresten, Dækstenen sprængt og bortvæltet.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1956
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, mål ca 1,5x16x10 m i N-S'lig retning. I nordenden et kammer med 4 bæresten, aflangt i N-S'lig retning. Dæksten sprængt og væltet mod N og SØ, den rager ca 0,4 cm over højen. Tæt vegetation hindrer nøjere beskrivelse, der anes randsten mod Ø 2? og V 8 - ingen synlig fredningssten. Den ligger ca 350 m fra offentlig vej, markvej nedlagt. Den ligger på mindre tunge ned ad skråning nær Ejby å. Stejl højside mod N, mod SV at betonmærke med krone og MV. En ældre telegrafpæl står ca 5 m fra højen mod Ø. Bevoksning: 1982: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links