Faktaboks
- Kommune
- Lejre Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 312539
- Sted- og lokalitetsnummer
- 020611-89
- Anlæg
- Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Rundhøj, mv., Egby (#3)
Original fredningstekst
Dekl. tingl. 4/10 1897 (Købt) MS. (1905, Ludvig Lassen). Høj, 2 x 10 m; med jættestue, kammeret 6 x 2 m, af 14 bæresten, gang af 6 par sten; ingen dæksten.
Undersøgelseshistorie
- 1870
- Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1883
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøi paa flad Mark, indesluttende en Gangbygning. Høien er 52' l 7' h. Det firkantede aflang Gravkammer er dannet af 5 anselige Stenblokke i den vestlige Side og mod Ø af 3 Sten paa hver Side af Indgangen, mod N dannes Afslutningen af 2 Sten, medens der mod [S] kun findes en enkelt større Sten. Alle Mellemrummene mellem Sidestenene ere udfyldte med mindre, flade Fliser og mod N hvor Bærestenene ere lavere end i den øvrige Del af Gravkammeret, er der ovenpaa disse lagt et Lag større Sten, mellem hvilke Mellemrummene ligeledes ere udfyldte med Fliser. Kammeret har været dækket af 5 Overliggere, der nu ere bortførte. Indgangen der fører ind fra NØ, er dannet af 6 Sten i hver Side, der ligesom Sidestenen i Gravkammeret have en Flade indad mod Gangen. Ved Begyndelsen af denne ere to Sten omstyrtede. Paa to Steder, imellem første og anden og tredie og fjerde Sidesten i hver Side findes en smal, kantstillet Sten, der springer c. 4-5' frem foran de øvrige. Gangen har været dækket med 5 Overliggere. I Jættestuen, der undersøgtes 1870 af Dr.Phil. Petersen gjordes et Fund, som opbevares i Museet for nordiske Oldsager (A 1094-A 1128), se nærmere Dr. Petersens Beretning. (Pl.30-31). Bevoksning: 1982: Græs og Løvkrat
- 1883
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1929
- Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1941
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 2 x 10 m, med Jættestue, Kammeret 6 x 2 m, af 14 Bæresten, Gang af 6 Par Sten, ingen Dæksten.
- 1941
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1956
- Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
- 1982
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue, høj ca 2x15x15 m med kammer i N-S'lig retning, 14 bæresten, hvor der muligvis er 5 dæksten? ned ad højsiden. Gang mod Ø, vegetation hindrer nærmere beskrivelse. Den ligger ca 150 m fra offentlig vej, ingen markvej til højen. Den ligger på skråning. Bevoksning: 1982: Græs og Løvkrat
- 1995
- Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøjen blev ryddet for krat. For at undersøge jættestuens opbygning og benyttelse blev der åbnet et felt fra den nordlige side af kammeret ud til højfoden og et felt fra indgang til højfod. En væltet bæresten blev genrejst. Tre større sten, der lå på højen, blev tolket som at være gangens oprindelige dæksten. De blev genplaceret over gangen. To uoriginale karmsten blev erstattet med tilførte. En sålsten, der var blevet brugt som tørmursflise i en tidligere restaurering, blev flyttet tilbage til sin oprindelige plads. Tørmurene blev afrenset og restaureret. Tidligere restaurerede og manglende tørmure blev udskiftet med tilførte. En meter af facaden syd for indgangen blev rekonstrueret. Jættestuens kammer og gang blev oprenset for nedfalden højfyld og gulvet blev dækket med et ca. 10 cm tykt lag nøddesten. Noget af den erkendte brolægning foran indgangen blev rekonstrueret. Udgravningsfelterne blev genopfyldt så vidt muligt med oprindeligt materiale og højens overflade jævnet. Se beretning.
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
