Faktaboks
- Kommune
- Norddjurs Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 191819
- Sted- og lokalitetsnummer
- 140110-31
- Anlæg
- Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Langhøj, mv., Emmedsbo (#2)
Original fredningstekst
Tingl.: 8/11 1886, kammerherre Benzon Langdysse i Ø-V. 6 x 10 m. Kammer af 5 bæresten og overligger. 2 par gang- sten mod S. 17 randsten. Græsklædt i ager, bevokset med fyr, enebær og gran.
Undersøgelseshistorie
- 1886
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSteendyssens Brede fra Nord til Syd er 9 Al og Længden fra Øst til Vest 16 Alen. Kammerets indvendige Højde er nu 57". Foroven er Tværmaalet henimod 3 Alen, forneden ved Bunden er det 76" i Tværmaal fra den ene modstaaende Steen til den anden. Gangbygningens Længde er 61" breden foroven 10" og forneden 27". En ved a [på tegning] synlig Steen lader til at være Tærskelstenen. Jordfylden har gaaet og gaaer tildeels endnu i Højde med Bærestenenes øverste Kant. Ved Krandsstenene er Fylden endnu en Alen høj hele Firkanten rundt, ogsaa der hvor Stenene ere borte eller væltede. Krandsstenene ere opretstaaende paa 3 nær, Deraf ere de to heelt udvæltede og den ene væltet i Rækken. Overliggeren er skubbet tilside og derved drejet lidt, thi hvis dens Spids igjen drejes ud over Gangbygningen, saa passer den alle Steder til Bærestenene. Bærestenen paa 35" er næppe saa høj som de andre. [[F.M. 1886.]] Bevoksning: 1980: Græs, Løvkrat og Løvtræer.
- 1886
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1886
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1946
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1980
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSom beskrevet. Vestre gangsten indskreden. (0,5 x 0,5 x 0,3 m.) hul i bunden af kammer. Ligger lige op til campingplads (3 m.). ** Seværdighedsforklaring ** I kraft af beliggenheden ville campisterne nok besøge den, hvis den var mere frilagt samt med afmærket sti. *************************************** Genbesigtigelse 1.10.1986: Den V-lige gangsten er - om overhovedet indskredet, så ikke meget forrykket, ikke i nyere tid, og ikke i en grad, der kræver restaurering eller anden indgriben. Ejeren anmodede om tilladelse til at opsætte et simpelt hegn af pæle og tråd i skellet ind mod campingpladsen, da en del besøgende herfra opsøger dyssen og nedtræder hans beplantning. Jeg meddelte ham, at under forudsætning af, at han ikke gravede i eller ved dyssen, samt at hegnet ville blive så pas diskret, at det ikke skæmmede dyssen og dens omgivelser, ville et sådant hegn være O.K. Bevoksning: 1980: Græs, Løvkrat og Løvtræer.
- 1986
- Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet dog uden fyr, enebær og gran. FM-sten mod vest. Græsklædt samt lidt krat mod vest.
Langhøj
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
