oversigt, set fra SØ
.
trampesti og sten på kanten af skrænten, i baggrunden
.
oversigt, set fra NNV
.

Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
372135
Sted- og lokalitetsnummer
040301-24
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

1986: **** Langdysse. Ca. 0,4 m høj og 10 x 12 m stor. et skeldige og en sti går hen over højen. I V ses 7 randsten på række i N-S retning. I N og NV ses spredte randsten og i SØ 1 større stenkæde. I S er dyssen afskåret af høj strandskrænt. Kammeret består af 2 større bæresten i NØ-SV retning og 1 afvæltet dæksten mod SØ. I krat.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa en kratbevoxet Høj yderst paa Klinten imod Havet findes Rester af en Langdysses Stensætning,Mindesmærket for Størstedelen tilintetgjort ved Nedstyrtning i Stranden (hvor der nu ligger en Mængde store Sten), tildels ogsaa ved Gravning. Længderetning Nordnordøst - Sydsydvest. Paa Nordvestsiden staa (over en Strækning af c 35') 5 indtil 3' op af Jorden ragende Randsten, paa Sydøstsiden 2 staaende og enkelte omfaldne Randsten, de to Rækkers Afstand 22'. - (Et Par Skridt mod Sydøst 3 staaende og 3 omstyrtede store Sten, Rester af et forstyrret Stenalders-Mindesmærke. C. 27' mod Nordvest 3 staaende Randsten i en Linje parallel med den førstnævnte Langdysse [sb.23]. Tæt Krat hindrer en nøjagtig Bestemmelse af de forskellige Resters oprindelige Forhold til hinanden). Bevoksning: 1984: Løvkrat og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af Langdysse. 6 Randsten mod Vest. 11 spredte Randsten, ødelagt Kammer. Delvis kratbevokset i Krat.
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse (C-høj), 1 x 12 x 10 m. Beskrivelse er vanskelig på grund af tæt tilvoksning, delvis nedskredet del samt tværgående sti og skeldige. Der findes 2 større bæresten i SV-NØ'lig retning og 1 afvæltet dæksten mod SØ. Der findes flere småsten (højfyld?) ved kamret og mod N. Ca. 2 m SØ for dækstenen en sek. bære- / randsten ? Omtrent 10 m mod V er en række på 6 randsten i N-S'lig retning og der ses flere stentoppe fra randsten ? mod N og NV for kamret. Måltagning efter et skøn ca. 0,4 x 12 x 10 m og stenene rager ca. 0,6 m op. Bevokset med meget gamle ege, meget tæt krat nær brinken, hvor der fører en eroderet sti ned til vandet. Der fører en sti til anlægget, der ligger ret højt i terræn, ca.200 m til landevej. Det er et "malerisk" sted - jeg synes fredningsværdig p.g.a. beliggenhed og bevoksning ! Den ene randsten mod V (den sydlige) findes helt ud til skrænten og der er skredet højfyld ud, ses nedenfor. Bevoksning: 1984: Løvkrat og Løvtræer
1986
Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningLangdysse. Ca. 0,4 m høj og 10 x 12 m stor. Et skeldige og en sti går hen over højen. I V ses 7 randsten på række i N-S retning. I N og NV ses spredte randsten og i SØ 1 større stenkæde. I S er dyssen afskåret af høj strandskrænt. Kammeret består af 2 større bæresten i NØ-SV retning og 1 afvæltet dæksten mod SØ. I krat.
1986
Tinglysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1986
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1986
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1986
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links