Faktaboks
- Kommune
- Guldborgsund Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 43259
- Sted- og lokalitetsnummer
- 070609-6
- Anlæg
- Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Langhøj, mv., Færgemarkskoven (#1)
6981 oversigt. Set fra VSV.
3639 oversigt. Set fra V.
Original fredningstekst
Langdysse, 42 x 7 m; næsten ingen jordhøjning. I midten hul efter fjenet kammer; nærmere vestenden et par store forslæbte sten; iøvrigt en del spredte sten. Randsten: V 2, N 27, Ø 2, S 23. Træer i skov.
Undersøgelseshistorie
- 1879
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(159) Forstyrret Langdysse: store Stene, tildels i Uorden, ligge i et Krat, som gjør det vanskeligt nærmere at bestemme dem. Retning Vest-Øst. Brede i den østlige Ende 18 Fod. Længde tilnærmelsesviis 130 Fod. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
- 1954
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 42 x 7 m, næsten ingen jordhøjning. I midten hul efter fjernet kammer, nærmere vestenden et par store forslæbte sten, iøvrigt en del spredte sten. Randsten: vest 2, nord 27, øst 2, syd 23. Træer, i skov.
- 1954
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1984
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Beskrivelse: Ø-V vendt trapezformet anlæg. Ingen jordhøj i vest, svag jordhøj i øst (0,30-0,40 m). Anlæggets mål: (randstens yderside) 49x5 1/2-7 1/2 m. Bredden i øst er 7-7 1/2 m. bredden i vest er 5-5 1/2 m. Randsten: Nordlige randsten udgør ret intakt række. I den vestlige ende ses kun 1 hjørnesten. Fra 31 m vest for østenden ophører sydlige randstenskæde. Derimod står en stenrække, ca 8,75 m lang, et par meter indenfor over mod den nordlige række. Den strækker sig frem til 40 m fra østenden (se skitse). 2 kamre: ca 12 m fra østenden spor af 1 kammer i form af fordybning (ca 2 x 1 172 m, omsat med 8 mindre sten). Ca 21 m fra østende ses en stor stensamling. Begge kamre er orienteret Ø-V. Tilstand/Beskadielser: Miserabel. Stenhentning må have været i gang før fredning. Bålbrænding må have fundet sted. mange sten er sprængte. Stumper ligger her og der. Beskrivelse af anlægget påvirkes af usikre erkendelsesforhold som følge af miserabel tilstand. Beliggenhed: Der er kraftigt sumpet terræn vest for. Er i lysning, der begynder at gro til. Ingen nyplantning er endnu foretaget. . Mål: 0,4x49x7,5 m. ** Seværdighedsforklaring ** Kunne have været et smukt anlæg, men misligholdt. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
- 2016
- Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
- 2017
- Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
Langhøj
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
