Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
432511
Sted- og lokalitetsnummer
070609-8
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 3/10 1895, C.C.S. Rosenørn-Lehn Langdysse, 29 x 7 m; ingen jordhøjning. 16 m fra vestenden kammer med 2 bæresten og afvæltet dæksten. Randsten: V 3, S 14, Ø 2, N 15. Træer i skov.

Undersøgelseshistorie

1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(157) Langdyssen med Hegn af Stene paa 5-6 Fods Længde, I Midten en stor Overligger. Dyssen ligger paa fladt Terrain. Bevoksning: 1981: Løvtræer
1880
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 29 x 7 m, ingen jordhøjning. 16 m fra vestenden kammer med 2 bæresten og afvæltet dæksten. Randsten, vest 3, syd 14, øst 2, nord 15. Træer, i skov.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Beskrivelse: Ø-V vendt langdysse. Ingen jordhøjning er tilbage. Derimod en utrolig intakt rektangulær stenramme. Alle sten er væltet. Nordsiden indad, sydsiden flest ind, en enkelt ud. 33x7 m, målt til randstens yderside. 14 m fra østenden ses rester af 1 kammer. 2 bæresten er intakt. Desuden ses 1 afvæltet dæksten. . Spredt over "højen" (arealet indenfor randsten) er flere jordfaste og adsplittede sten. Syd for kammer, ude i randstensrækken ses også sten, der kan være rest af dæksten: er kløvet i moderne tid. Endnu 1 kammer?: 6 m fra vestenden, svage og usikre antydninger herom i form af 3 sten på "højfladen". Randsten: Nord 15 stk., Øst 2 stk., Syd 13 stk., Vest 5-6 delvis kuldkastede. Afstand mellem randsten er i reglen 60-75 cm. Flere af dem er store og tilspidsede ("bautalignende"). De måler ca 1 1/2 m i højden, minimum 1 m i bredden. Beliggenhed: på sammen højdedrag som stensamlingen og langdyssen sb. 10 (fredningsnr. 432500024). mod nord skråner terrænet. Mål: 33x7 m. ** Seværdighedsforklaring ** Pompøst anlæg med sin kraftige, intakte randstenskæde. Isoleret fra vej og sti. Bevoksning: 1981: Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links