Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
46257
Sted- og lokalitetsnummer
070608-171
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse ?. Aflang stensætning, 16 x 8 m. Inden i denne en rundkreds af mindre sten, hvori en stor sten (dæksten?).

Undersøgelseshistorie

1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(42) Langagtig firsidet Omfatning af store Stene, Retning vestnv. - Østsø. Indeni er en stor Overligger, omgiven af en Kreds af smaa Stene. Bevoksning: 1977: Løvkrat og Løvtræer
1879
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse? Aflang Stensætning, 16 x 8 m. Inden i denne en Rundkreds af mindre Sten, hvori en stor Sten (Dæksten?).
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1977
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Beskrivelse: Rester af en Ø-V orienteret langdysse. Nuværende bevaret længde: 16 m. Bredde i vest (fra yderkant af randsten): 8 m. - - øst - : 5 m. (målene skrridtet af). Trapezformet anlæg. Randstenene store og anseeligee i øst, hvor terrænet er faldende. 1,25 m over jord måler randsten her, ca. 1x1 m i plan. Siderandstenene mellemstore, og vestendens lader sig ikke bestemme p.gr.a. stor rydningsbunke (marksten) på dette sted, der dækker anlægget. Stenoptælling ikke foretaget, da overgroning og stenbunker skjuler anlægget. Rester af 1 kammer (store sprængte dæksten) ses midt i langhøjen (med den længde den nu har). Beskadigelser: Se beskrivelsen. Lidt medtaget indre. Beliggenhed: Ret højt i terrænet i åben mark. ** Seværdighedsforklaring ** For misligholdt anlæg, men spændende og egnstypisk. Fjernt fra alfarvej. Bevoksning: 1977: Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkSynlige randsten: øst 3, nord 5, syd 4, vest ?.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links