3994 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
332212
Sted- og lokalitetsnummer
030214-13
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse 35 x 7 x 2 m. Kammer af 3 bæresten og afvæltet dæksten. Randsten: SØ 1, SV 18, NV 2, NØ 26. Krat.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidMark 11. En Langdysse 112' lang i Retning NV-SØ, 22' bred, den omgivende Jordhøi er 5-6' høi. Af Randstene findes: for den sø. Ende 1 væltet (Undersøgelsen ufuldstændig paa Grund af stærk Bevoxning.), langs den sv. Side 18 (heraf 9 væltede), for den nv. Ende 2, langs den nø. Side 26 (heraf 2 væltede). Kammeret ligger i c. 46' Afstand fra den nv. Ende. Det bestaar af en rectangulair Kiste, sat af 4 indvendig flade Stene i Retn. N-S, 2 1/2' bred, 3 3/4' lang, 2' dyb. Overliggeren, der synes at være afkløvet, ligger bortvæltet mod SV. Bevoksning: 1984: Løvkrat og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 35 x 7 m., 2 m. høj. Kammer af 3 Bæresten og afvæltet Dæksten. Randsten: SØ. 1, SV. 18, NV. 2, NØ. 26. Krat.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Dyssen måler ca 2x35x7 m i N-S'lig retning med drejning NV-SØ). Omtrent på midten er et lille kammer i højens retning, med 2 aflange bæresten mod Ø og V og 2 mindre N og S, 1 afvæltet dæksten mod VNV, indre mål ca 1,1x0,7 m, dybde nu 0,4 m, fyldt med blade + muld. Ø for kisten på højen findes en del håndstore sten og flintknolde, fra kistens gulv? Højen er tæt tilvokset med krat og kvas, randsten ser ud til at være tilstede. God pløjeafstand. Mod N står et foderrør til vildt og 1 gammel nedlagt kunstig rævegrav ca 10 m fra dyssen. Flere randsten er væltede. I sydenden 1 tilsvarende aflangt kammer, her ingen bæresten mod S, afvæltet dæksten mod Ø, indre mål ca 1,6x0,5 m, lidt trekantet form. Dækstenen rager ca 0,4 m op. Kunne ved pleje blive virkelig flot! Den ligger ca 50 m fra privat gruset markvej og 900 m til landevej. Den ligger meget højt i terræn med vidt udsyn. I SØ siden er en ældre delvis vandfyldt mergelgrav, den har ikke ødelagt dyssen. ** Seværdighedsforklaring ** Velbevaret langdysse med 2 kamre, meget højt i terræn, vidt udsyn. Bevoksning: 1984: Løvkrat og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Langdysse med imponerende udsigt.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links