Oversigt, set fra SSØ
.
Oversigt - fra S
.

Faktaboks

Kommune
Gribskov Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
27281
Sted- og lokalitetsnummer
010107-4
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælles kort for 2728-1, 2. Tingl.: Diplom Langdysse 2 x 17 x 40 m (N-S). Højen meget stærkt afgravet og kun på midten 2 m høj. Lidt syd for midten er resterne af et kammer orienteret i højens længderetning. Kun søndre endesten på plads. Kamret synes at have været bygget af 4 sten, der såvidt ses alle er til stede. En halv snes meter fra langdyssens nordende ligger i uorden to store sten, vel af ødelagt kammer. Randsten: N: 2, V: 5, S: ca. 5, Ø: 7. Desuden ligger rundt om på højtomten en del store sten, vel oprindelig randsten. Bevokset med græs, fyr, krat. I ager.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn meget ødelagt Steendysse, Langdysse. Jordhøien har været 5' høi, Dyssen er 82' lang N.t.N.Ø.-S.t.S.V. og ved den s.v. Ende 41' bred. Randstene: paa den vestlige Side staae 5 store Stene, hvoraf den største er 5 1/2' lang, ved den n. Ende 4 (den største 5 1/6' lang), paa den ø. Side 5 (hvoraf den største 6 5/12' lang og 4 1/2' bred), ved den s. Ende 4 Stene. 40' fra den s. Ende har staaet et Kammer af store Stene, hvoraf 3 liggende i Uorden, ere tilbage. 28' fra den n. Ende har staaet et Kammer af store Stene, hvoraf 2, liggende i Uorden, ere tilbage. Ved Dyssens sydlige Ende ligger 7 Stene, rimeligviis tidligere Randstene. Bevoksning: 1988: Græs og Løvkrat
1886
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse 2 x 17 x 40 m ( N-S ). Højen meget stærkt afgravet og kun paa Midten 2 m høj. Lidt syd for Midten er Resterne af et Kammer orienteret i Højens Længderetning. Kun søndre Endesten paa Plads. Kamret synes at have været bygget af 4 Sten, der saavidt ses alle er til Stede. En halv Snes Meter fra Langdyssens Nordende ligger i Uorden to store Sten, vel af ødelagt Kammer. Randsten, N:2, V:5, S:ca.5, Ø:7. Desuden ligger rundt om paa Højtomten en Del store Sten, vel oprindelig Randsten. Bevokset med Græs, Fyr og Krat. I Ager.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1962
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDimensioner iflg. blå kort ikke eftermålt, men rimeligt sandsynlige forsåvidt angår længde og højde. Bredden ikke målbar p.gr.a. tæt overgroning, men max. 10 m. Antal randsten ikke kontrolleret, da flertallet overgroede. De synlige imidlertid meget monumentale. Inden for randstenskæden store og dybe kratere til under oprindeligt niveau. Flere randsten er nedvæltet heri. Midtpartiet endnu nogenlunde intakt. I dettes sydside 3 megalitter af ubestemmeligt kammer og 8 m N herfor endnu en megalit. Bevokset med en stor fyr og en del kraftige hyldebuske på højresten i midten. Hertil tæt, uigennemtrængeligt krat langs alle sider og ned ad skråningerne mod de indre kratere. iøvrigt græsdække med store, ubevoksede partier. En del marksten opdynget i krateret ved N-enden. Affald, bl.a. konservesdåser spredt på højen. Masser af kvas overalt. Bør ikke saneres, medmindre der tillige restaureres, og dyssens sørgelige tilstand taget i betragtning er dette ikke omkostningerne værd. Anlægget har større værdi som tilholdssted for dyr. Mål: 2x40x10 m. ** Seværdighedsforklaring ** Aldeles useværdig. Ikke offentligt tilgængelig. bevoksningen - men ikke dyssen - fuldt synlig fra offentlig vej i S. Bevoksning: 1988: Græs og Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2018
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links