Oversigt, set fra SV
.
Oversigt - set fra S
.

Faktaboks

Kommune
Gribskov Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
27282
Sted- og lokalitetsnummer
010107-5
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælles kort for 2728-1, 2. Tingl.: Diplom Jættestue, oval og lille. Højen ganske væk. Længde: ca. 3 m, bred: ca. 1,5 m, dybde: ca. 0,6 m. Kamret bygget af 9 sten. Mod øst udgår en ca. 2 m lang gang bygget af 4 parvis mod- stående sten. 1 dæksten, der er styrtet ned i kamret, er bevaret. Det fredede areal er ca. 5 m i diameter. I og ved kamret tjørnebevoksning. I ager.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn meget ødelagt Gangbygning, som har været omgiven med en stor, sløifet Høi. Kamret er fiirkantet (N.-S.) Den v. Side bestaaer af 3 Stene, den ø. Side af 3, den n. Ende af 3, hvoraf den midterste er falden om, og den sydlige af 2 Stene. Vestsiden er noget buet. Der har været 2 Dækstene, hvoraf den ene er tilstede og ligger i Kamrets sydl. Deel, den er 6 2/3' lang og 4 1/4' bred.- Kamret er 9' langt, over Midten og ved den n. Ende 5' bredt, ved den sydl. Ende 3' bredt. Høiden udgjør 3 1/2'. - Gangen udgaaer fra den østl. Side og bestaaer af 2 Stene paa hver Side, den er 8' lang, 1 5/6' bred og ved Kamret 2 3/4' høi, ved den modsatte Ende 2 1/3' høj". Bevoksning: 1988: Græs og Løvkrat
1886
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue, oval og lille. Højen ganske væk. Længde: ca 3 m. Br.: ca 1,5 m. Dybde: ca. 0,6 m. Kamret bygget af 9 Sten. Mod Øst udgaar en ca. 2 m lang Gang bygget af 4 parvis modstaaende Sten. 1 Dæksten, der er styrtet ned i Kamret, er bevaret. Det fredede Areal ca. 5 m i Diameter. I og ved Kamret Tjørnebevoksning. I Ager.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSom beskrevet på blå kort. Dog: Gang af 4 bæresten, hvoraf 1 (sydside nærmest kammer) væltet. Kammer: Ø: 2 bæresten S for gang og 1 N for denne. S: 1 bæresten. V: 4 bæresten. N: 1 bæresten. Denne er kløvet og indvæltet. De øvrige står oprejst. 1 dæksten i S-enden hviler på bæresten i Ø, men er nedvæltet fra tilsvarende i S og V. Bevokset med en mangestammet, kraftig hyld på kammerbund og en mindre på bund af gang. Hertil høj urtevækst og nogle unge løvskud. En del sten, fra hovedstore til mands byrde i kammeeret. Hertil en del marksten op omkring kammeret. Sanering i form af fjernelse af buskene og af de uvedkommende sten ville pynte. ** Seværdighedsforklaring ** Ikke synderligt seværdig. Ikke offentligt tilgængelig, men fuldt synlig fra offentlig vej i S og Ø. Bevoksning: 1988: Græs og Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links