Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
421220
Sted- og lokalitetsnummer
230205-56
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Gammelgård, art. 50, bd. IV. bl. 139. Langdysse i "Midtskoven", med længderetning NØ-SV, 1,5 - 2 x 19 x 38 m, smukt bevaret jordhøj. Stenkransen sidder lidt over højfod og har det ind- vendige mål 32,5 m i længde, 8 m i bredde. De fleste randsten er på plads: 5 meget store sten i østenden; 18 sten i nordsiden, 6 meget store sten i vestenden; 15 sten i sydsiden. Midt i højryggen er en lille sænkning med et par sten, vel kammer med ca. 1,1 m bredde. 6 m fra vestenden (målt fra stenkransens inderside) ses ligeledes en sænkning, i hvis østrand en jord- dækket sten, vel endnu et kammer. Træbevokset i skov.

Undersøgelseshistorie

1920
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI "Midtskoven". Dette Kobbel er paa Kortet fejlagtigt betegnet som Ager, det er Højskov. Langdysse med Længderetning NØ-SV. Jordhøjen er smukt bevaret, med regelmæssigt hvælvet, kun hist og her lidt skrammet Overflade. L.: 38 m, Br. 19 m, H 1,5-2,00 m. Stenkransen sidder lidt over Højfod. I indvendigt Maal er den 32,50 m lang, 8 m bred. Et stort Antal af dens Sten er endnu bevarede paa Plads: for Østenden, 5 meget store Sten, hvoraf den midterste staar oprejst, medens de fire andre er væltede, langs Nordsiden i en meget hullet Række 18 Sten, de fleste staaende oprejst, for Vestenden, 6 meget store Sten, alle væltede, den søndre Hjørnesten flækket, langs Sydsiden, 15 Sten i en hullet og forstyrret Række. - Nøjagtigt midt i Højryggen ses en lille Sænkning og i dens Rande Toppen af et Par Sten. Aabenbart findes her et lille, nu jorddækket Kammer, der synes at have regelmæssig, firkantet Form, med Længderetning paa tværs af Højens Retning og med en Bredde af ca. 1,10 m. Tre lige høje Sten for Nord-, Øst- og Vest-Siderne kan ses, Aabningen er da formentlig mod Syd. Dæksten mangler. Kamret giver Indtryk af at være udgravet og atter at være hældt til. 6 m fra Vestenden, maalt fra Stenkransens Inderside, ses ligeledes en Sænkning, i hvis østre Rand en jorddækket Sten. Formentlig markeres derved et andet Kammer. Af et tilsvarende tredje Kammer i Østenden ses intet Spor. Spredt bevokset med store Træer i Skov. Bevoksning: 1984: Mos, Græs og Løvkrat
1930
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1933
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1933
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFredlyst ved Jordlovsudvalget, s. Journ. Nr. 468/33. Jfr. 521/33. Nærmere oplysninger om disse J.nr. findes ikke i Nationalmuseets arkiver.
1933
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse i "Midtskoven", med længderetning nordøst-sydvest, 1,5-2,0 x 19 x 38 m, smukt bevaret jordhøj. Stenkransen sidder lidt over højfod og har det indvendige mål 32,5 m i længde, 8 m i bredde. De fleste randsten er på plads. 5 meget store sten i østenden, 18 sten i nordsiden, 6 meget store sten i vestenden, 15 sten i sydsiden. Midt i højryggen er en lille sænkning med et par sten, vel kammer med ca. 1,1 m bredde. 6 m fra vestenden (målt fra stenkransens inderside) ses ligeledes en sænkning, i hvis østrand en jorddækket sten, vel endnu et kammer. Træbevokset, i skov.
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg SlotR 56: Langdysse - (rød) - i Gammelgård midtskov, uberørt, s. bilag m. tegning. Fredlyst under jordlovsudvalget.
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorBerejse 4/9-1979 af HEV Flere steder ved foden af højen ses lidt uden for randstenskøden enkelte meget store sten. Der kunne være tale om rester af en ydre stenkreds. Iøvrigt synes højen at være højest og berdest i V-enden, men dette kan måske skyldes naturligt terrænfald. Nydeligt bevaret. Ellers ingen bemærkninger. Bevoksning: Træer. Omgivelser: SKov. Fotof: S/H og F 07.27 fra SV 07.28 fra NØ Som beskrevet. Matr. 51, Gl. Gård, Ketting. Bevoksning: 1984: Mos, Græs og Løvkrat
1985
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Er dog meget tilgroet i krat og mange høje birketræer. Der burde fældes træer for at skåne og synliggøre langdyssen.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links