Faktaboks

Kommune
Køge Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
34265
Sted- og lokalitetsnummer
020101-1
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Afmærk.: MS 1908, L. Lassen Rest af langdysse. Kun sydl.ende tilbage. 13 randsten, 1 sten i midten, ca 9.5 m. i ØV, ca. 8 m. br. I midten nogle større sten, usikre rester af kammer. Alle randsten væltede: S 5, V 4, og Ø 4; ved den forst. N side ligger 2 randsten. 1.5 m. jord udenom medindbefattet.

Undersøgelseshistorie

1901
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidForstyrrede Rester af Langdysse. Kun den sydlige Ende er nu tilbage, med en Del væltede Randstene. Bevoksning: 1982: Græs og Løvkrat
1901
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af Langdysse. Kun sydl. Ende tilbage, 13 Randsten, 1 Sten i Midten. Ca. 9,5 m. i ØV, ca. 8 m. br. I Midten nogle større Sten, vistnok Rester af Kammer. Alle Randsten væltede: S 5, V 4 og Ø 4, ved den førstes N-Side ligger 2 Randsten, 1,5 m.Jord udenom medindbefattet.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysserest, hvor den sydlige ende er bevaret, mål ca 9,5x8 (N-S)x 0,5 (højde) m. Der ses randsten mod V 4, N ingen synlige, Ø 4, S 5, nogle væltede. I midten ligger nogle større sten, fra kammer?, rager ca. 0,3 m op over højoverfladen. Der fører en landevej tæt forbi højen - afstand ca 12 m. Den ligger på kanten af en morænebakke ved skråning ned mod N og NØ. NB. Pløjeafstand ca 0,7-1 m fra højfod - ikke påtalt, da det ikke skader anlægget. Bevoksning: 1982: Græs og Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links