Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Køge Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
342610A
Sted- og lokalitetsnummer
020101-8
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

MS 1908 L. Lassen Langdysse i Rye Skov, NØ-SV, 7.8 x 18 m. Vestre langside 8 stå- ende og 4 væltede randsten. Østre langside 9 stående og 2 væl- tede randsten. I dyssens sydl. halvdel rektangul. kammer, 0.70 x 1,9 m. af 3 sidesten og 2 gangsten, åbent mod SØ. I nordl. halvdel kammer af 3 store sidesten åbent mod SØ. 1,30 x 0,90 m.

Undersøgelseshistorie

1901
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse med Længderetning Nordøst til Sydvest. 18 Meter lang. 7,80 M bred. Vestre Langside med 8 staaende og enkelte væltede Randstene. Østlige Langside med 9 staaende og 2 væltede Randstene. I hver af Enderne 3 væltede Randstene. I den sydlige Halvdel af Dyssen er en rectangulær Grav 1,90 Meter lang, 0,70 M bred med 3 Sidestene, aaben mod S.Øst og desuden 2 Gangstene. I nordre Halvdel af Dyssen en stensat Grav med 3 store Sidestene, er aaben mod sydøst, Graven 1,30 x 0,90 Meter. Hertil Plan. Bevoksning: 1982: Græs og Løvtræer
1901
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse i Rye Skov, NØ-SV. 7,8 x 18 m. Vestre Langside 8 staaende og 4 væltede Randsten. Østre Langside 9 staaende og 2 væltede Randsten. I hver Ende 3 væltede Randsten. I Dyssens sydlige Halvdel rektang. Kammer, 0,70 x 1,90 m. af 3 Sidesten og 2 Gangsten, aabent mod SØ. I nordlige Halvdel Kammer af 3 store Sidesten, aabent mod SØ. 1,30 x 0,90 m.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse 1,5x7,8x18 m, i NØ-SV'lig retning. I den sydlige halvdel et kammer, aflangt af 3 bæresten med åbning mod SØ, hvor der er 2 gangsten - ingen dæksten. Stenene rager ikke op over højtoppen. I den nordlige del et kammer? af 3 større sten, åbning mod SØ, eller en sprængt dæksten? Store randsten, mod NØ 3, SØ 11, SV 3, NV 14. Omtrent på midten anes 2 sten, enkelte andre løse sten på og ved højen. Nogle randsten væltede, andre ser ud til at være sprængte. Højoverfladen ujævn, højest på midten, hvor vegetation er afslidt. Sti fører tæt forbi højen, i kanten af nyplantede graner, ca 3 m' afstand fra højfod - ikke påtalt (træer ca 1-1,5 m høje). Ligger tilsyneladende på en ret jævn flade, skov hindrer udsyn. Omtrent 150 m fra offentlig vej. ** Seværdighedsforklaring ** Ret velbevaret dysse. Bevoksning: 1982: Græs og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links