Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
23184
Sted- og lokalitetsnummer
140204-4
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse med to kamre, det ene noget beskadiget (4 bæresten), det andet har 6 bæresten og overligger. Få randsten.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssens Retning er fra SO til NV. Dens østlige Parti indtil dens østlige Kammer er bortført, men da der fra den vestlige Krandssteen for Enden til det vestlige Kammers Midte er 24' og det samme Maal findes mellem Kamrene og desuden det bortførte Stykke efter Jordens Udseende at dømme synes ogsaa at have været 24', saa ansættes dens Længde til 72'. Dens Brede kan ikke bestemmes nøjagtigt, da Fylden er meget høj og Krandsstenene, der efter al Sandsynlighed ikke sees uden de ere udvæltede, sidde inde i Fylden. ](Gangaabningen vender)[ Det vestlige Kammer bestaar af 5 Bærestene og en Overligger, der er 5' tyk. Gangaabningen vender mod Sydsydøst og er 1'8" vid. Kammeret er fyldt paa c 2' nær op mod Overliggeren, og det synes urørt, men man kan ikke komme derind uden ved Hjælp af Spade, da Overliggeren har en sænket og fremspringende Snude. Bærestenene have en Højde af 7', og fra Kammerets Tærskel til Bagvæg er der 5'. Det østlige Kammer har kun 4 Bærestene i en noget forrykket Stilling, og her er ingen Overligger. Bærestenene her ere kun 5 høje, og Kammerets Fyld er forstyrret, men formodentlig ikke undersøgt. Fylden er ligesom Marken deromkring fyldt med Steen. Den Krandssteen, der staar ene paa Vestenden, er 5' høj. Bevoksning: 1980: Løvkrat og Løvtræer
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorTæt krat. ********************************************* Genbesigtigelse 7.10.1987: Genberejst for måltagning og mere udførlige oplysninger. Langdysse nu afpløjet til nærmest ellipsoid eller dråbe- formet grundplan, vistnok orienteret NNV/SSØ. Næsten helt dækket af tæt tornekrat. Det ene kammer ses ca. midt i højen, polygonalt, bestående af 5 bæresten. En lodretstående sten midt i kammeret er formentlig en afvæltet dæksten. Det andet kammer kunne ikke lokaliseres med sikkerhed, men befinder sig sandsynligvis i højens S-lige del, hvor jeg under meterhøjt, tæt brombærkrat mente at kunne erkende en krateragtig fordybning. Højens bundvegetation er tildels bortskygget, med deraf følgende risiko for erosionsskader. Anlægget bør derfor plejes. Herefter kan en mere grundig og pålidelig registrering foretages. JGB Bevoksning: 1980: Løvkrat og Løvtræer
1987
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Meget tæt bevokset med træer og især krat. Fra nord er det muligt at komme op på højen og her kan der skimtes et kammer. Det andet kammer er skjult af bevoksningen. Beliggende i græsmark.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links