Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
23183
Sted- og lokalitetsnummer
140204-3
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Runddysse med 3 bæresten og overligger. En del randsten. Ganske skjult under en tæt bevoksning af træer, krat og ranker.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHer har været en meget anseelig Runddysse, der, uagtet den har et mindre Gjennemsnit, dog har været anseelig ved sin Højde. Af dens Krandsstene sees 4 mod Nord og Nordøst og 5 sees i forrykket Stilling mod Sydvest. Højens østlige og sydlige Deel er brudt og bortført. Gangstene sees ikke, men det synes som om Gangen har været mod Sydøst. Overliggeren er skubbet bort fremad fra sit oprindelige Leje. Den har en Længde af 5'2" Brede 4'6" og en Højde eller Tykkelse af 3'2". Bærestenenes Højde er 6'2". Fylden der er dækket med Lyng, Slaatorn og tilsamlet Marksteen, har en Højde af 5'. Dyssen ligger paa den flade Mark, men tæt op til Hyllested Bjerge. Krandsstenenes Højde er 3 a 4' og det lader til, at mange af dem endnu staa inde i Fylden. Bevoksning: 1980: Løvkrat og Løvtræer
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorTæt krat. ********************************************** Genbesigtigelse 7.10.1987: Genberejst for måltagning og mere detaillerede oplysninger. Gemt i overordentlig tæt og ufremkommeligt tornekrat på et 23 x 16 m. stort, udyrket område. Runddyssens mål er antagelig noget mindre end dette. Kammeret lokaliseredes, næsten fuldstændigt dækket af vissent kvas. Dog kunne 3 bæresten erkendes, udgørende den Ø-lige del af et formentlig polygonalt kammer. Bærestenenes øvreender rager kun lidt op over selve højoverfladen (mens kammerets indre er noget neddybet), hvorfor der eventuelt godt kan forefindes flere, nu jorddækkede bæresten. Delvis på de 3 bæresten hviler den store dæksten, der synes trukket 1-1,5 m. mod Ø væk fra sin oprindelige position. I kammeret en rævegrav med indgang imellem 2 bæresten. Der kunne fra højmidten erkendes enkelte randsten i N samt en meget gammel markstensdynge. Fortidsmindet bør, uagtet sin beliggenhed noget fra alfarvej og på privat grund, plejes af hensyn til bevaringstilstanden (rævegrav, ingen bundvegetation, erosionsfare). JGB Bevoksning: 1980: Løvkrat og Løvtræer
1987
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Fuldstændig tilgroet med træer og især krat. Det er ikke muligt at se kammeret. Beliggende på græsmark.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links