Faktaboks

Kommune
Roskilde Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
302812
Sted- og lokalitetsnummer
020403-25
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 11/3 1932, Naturfredningsnævnet. Afmærkn.: MS 1932, S. Køhlert. Langdysse, 13 x 7 m; to smalle kamre, det ene med dæksten. Ransten: Ø 3, N 6, V 2, S 6.

Undersøgelseshistorie

1889
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Langdysse. 39' lang VNv-ØSø, i den vnv Ende 20', i den øsø Ende 20 3/4' bred. a) 8' fra den øsø Ende staar et Kisteformet, halvt fyldt Kammer, Retn. S.t.Sv-N.t.Nø. I N.t.Nø en Endesten imellem de to Sidestene, i den modsatte Ende ingen Endesten synlig. Overliggeren meget ujevn og kantet, 7 1/2' lang og 6 1/4' bred. b) 7 2/3' fra a og VNv derfor et Kisteformet Kammer, Retn. N.t.Nø-S.t.Sv, I N.t.Nø 1 Endesten, 2 Sidestene, hvoraf den vestl. er væltet og sprængt, imod S.t.Sv to Indgangsstene. Overligger mangler. Indvendig: 4 1/2' langt, Breden: i den nø Ende 3', i den sv Ende 2 1/2' og mellem de to Indgangsstene: 2 5/6'. Kammer og Gang ere tilsammen 7 5/6' lange. Randstene: 1 den ø Ende: 3 staaende. I den n Side: 4 staaende, 3 væltet. I den v Ende: 2 staaende, 1 væltet. I den s Side: 3 staaende. Bevoksning: 1982: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1890
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 13 x 7 m, to smalle Kamre, det ene med Dæksten. Randsten: Ø 3, N 6, V 2, S 6.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1958
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdyssen måler ca 13x7 m, højde ca 1 m med dæksten 0,8 m derover, orienteret Ø-V. Mod øst et dyssekammer med 3 bæresten (hyldetræ hindrer udsynet) og 1 dæksten og imod V 3 bæresten og 2 gangsten? til et andet kammer. Flere randsten synlige, men talrige sten er spredt op på højen i flere dynger, umuliggør beskrivelse af den. Hyld ved kamret. Dyssen ligger på dyrket mark nær markveje, men ret fjernt 300 m N for Gundsømaglevejen, på nordvendt skråning mod lavning Gundsømagle Holme nær Værebro ådal. Bad ejeren fjerne stenene inden vinter, og han var indforstået (på Falkærgård). Genbesigtigelse 21/12-83. Der var nu fjernet ret mange sten (de nyere), der ligger dog fortsat en hel del sten, i dynger særligt mod Ø ved randstenene. Jeg talte med ejer (konen), der sagde, at de havde fjernet mange, men ikke de helt gamle dynger. Det kræver en vis faglig viden at fjerne gamle marksten uden at tage randstenene med, så jeg sagde, at de kunne lade resten ligge, hvis de ikke fik et brev fra kontoret, om at fjerne resten - og så undlade at lægge sten på dyssen i fremtiden. Efter samråd med Margareta Bekmose er sagen afsluttet nu. Navn og adresse på ejer. Jeg fjernede nogle grene, der var lagt over det østlige kammer, brugt som hule. Bevoksning: 1982: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links