Faktaboks

Kommune
Randers Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
171454
Sted- og lokalitetsnummer
140409-36
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 25/11 1891, propr. A. Stenild Ahnfeldt. Langdysse, 16 x 11 m; i midten kammer af 4 bæresten, 11 randsten.

Undersøgelseshistorie

1891
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1891
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1990
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse orienteret N/S. Ca. midt i højen et langsliggende (?) rektangulært kammer sat af 4 bæresten, ca 1 m højt, 2x1 m. I N-enden ses 4 randsten: 3 stående og 1 liggende. En af de stående er en 1,7 m høj, spids sten. Øvrige randsten forefindes sansynligvis men kan ikke umiddelbart registreres i det overordentlig tætte brombærkrat der dækker højen. Gl. marksten på selve højen SØ for kammeret. Randzonen afgrænses af heste. Ved de nordlige randsten har dyrene overfladisk og på små områder afslidt vegetationen. Ved fremtidige tilsyn bør der vises opmærksomhed over for evt. tiltagende kreaturskader. Bevoksning: 1990: Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Uregelmæssig høj med ujævne sider. Lige øst for kammeret står en 5. sten som evt. hører til kammeret. En del sten rundt om på højen: Nord 4 store randsten samt enkelte små, SØ 5 sten heraf en stor sikker randsten, SV 1 stor randsten med kløvemærker. Al krattet på højen er slået ned. Højen er frahegnet. Beliggende i græsmark.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links