Østligste kammer, set fra syd
.
Vestligste kammer, set fra syd
.
Fortidsminde set fra nordøst
.

Faktaboks

Kommune
Ærø Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
44164
Sted- og lokalitetsnummer
090704-109
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 9/7 1884, købt. Afmærkn.: MS 1893, ved kapellan Hansen. Langdysse, 6 x 32 m, orienteret Ø-V, enkelte randsten, sær- lig mod Ø. 2 rektangulære kamre. Græsklædt i ager. Ingen dæksten på plads. Østre kammer består af 9 bæresten, 1 dæksten, 4 gangsten; vestre kammer af 0 bæresten, hvoraf 3 væltede og 2 nedvæltede dæksten.

Undersøgelseshistorie

1838
Privat besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1884
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1884
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1936
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1945
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1945
Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal rekognoscering - Langelands Museum
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse beliggende på bakketop med særdeles vidt udsyn til alle sider. Orienteret Ø/V. I N 11 randsten (1 væltet), i S 7, i Ø 1-2 væltede. 2 kamre, 1 i hver ende af højen. Ø-lige kammer er rektangulært, N/S-orienteret, sat af 4 bæresten (2 i V, 1 i N, 1 i Ø) og 1 tærskelsten i åbningen mod S. En lille dæksten er ikke original, men sekundært anbragt. Indvendig måler kammeret 1,6 x 0,9 m. Rydningssten i et enkelt lag dækker kammerbunden - dog ikke nyanbragt. V-lige kammer er ligeledes rektangulært, men Ø/V-orienteret, sat af ialt 6 bæresten: 2 i hver langside, 1 gavlsten i V og en smal "dørsten" i Ø. Dæksten mangler helt. Indvendige mål: 1,5 x 0,5 m. M.h.t. adgang: En fasttrampet sti fører fra en markvej N for anlægget de ca. 15 m. hen til dette. Adgangen burde tinglyses. Jvf. notat vedr. 4416:5. NB: Rettelse på fredningskartotekskort gælder ikke, som ellers anført, nærværende anlæg, men derimod 4416:5 (sb. 110). HASTESAG - jvf. 4416:5. ** Seværdighedsforklaring ** Samspil med 4416:5, langdyssens velbevarethed, den landskabelige virkning og den nærmest enestående fine udsigt fra stedet til alle sider. Bevoksning: 1982: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links