Herredstegninger
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Helsingør Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
252928
Sted- og lokalitetsnummer
010408-2
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, ca. 10 m lang, 5 m bred, med 18 randsten, hvoraf de fleste er væltet. Omtrent midt på dyssen ses en formentlig dæk- sten til kammer. Bevokset med et par buske.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI en Afstand af c. 8000 Fod ]syd[øst for Hornbæk By og 200 Fod nord for den fra Plantagen førende Vei til Strandveien ligger en Langdysse i Retningen Nordvest til Sydøst. Den er 37 Fod lang og over Midten 24 Fod bred. Den er omgivet med 18 Randstene, af hvilke de to nordligste ere de største, den høieste af disse rager 3 3/4 Fod op over Jorden. Omtrent midt paa Dyssen ligger i Retningen Syd-Sydøst en 4 3/4 Fod lang Steen, formeentlig Dækstenen til en lille Kiste. Ved Dyssens sydøstlige Ende ligge 7 Stene i Uorden. (Aquarel-Prospect og Grundplan af A.P.Madsen, 2216 m [[1877]], i Museets Archiv). Langs Strandveien 3-4 tvivlsomme Gravhøie.
1887
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, ca. 10 m l., 5 m br., med 18 Randsten, hvoraf de fleste er væltet. Omtr. midt paa Dyssen ses en formentlig Dæksten til et Kammer. Bevokset med et Par Buske.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1962
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links