Opmålingsplan
.
Oversigt - fra S
.
Nordlige hjørne af fortidsmindet - fra N
.

Faktaboks

Kommune
Egedal Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
31281
Sted- og lokalitetsnummer
020212-30
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 1/4-1939 ved nævns kendelse afsat 10 m. Dyrkning af langdyssen ikke tilladt. Skal udlægges med per- manent græs. Langdysse, 90 x 11 m, 1 m høj; i NV-SØ. I NV-siden 16 rand- sten, i SØ-siden 16; ingen kamre; indgravninger i højen i NØ-enden. SV-enden udpløjet; højens overflade dyrkes. Dyrkning af højens overflade fremdeles tilladt; ligeledes event. beplantning her i stedet for dyrkning.

Undersøgelseshistorie

1889
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn stærkt ødelagt Langdysse med Længderetning fra Ø-V. Hele dens vestre Halvdel er overpløjet og udlagt til Sædemark, dog findes der paa begge denne Dels Langsider Randsten bevarede. Ialt findes af Randsten ved den søndre Langside ca. 32 (staaende eller væltede), ved den nordre 17. Kamret er ganske forstyrret, og kun nogle faa store Sten betegne dets Plads som havende ligget ca. 15' fra Dyssens østre Ende. Saavidt det kunde skjønnes, har Dyssen været c. 250' lang, 25' bred og er endnu paa sine Steder 6' høj. Bevoksning: 1988: Græs og Løvkrat
1938
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 90 x 11 m. 1 m. høj, i NV-SØ. i NV-Siden 16 Randsten, i SØ-Siden 16, ingen Kammer. Indgravninger i Højen i NØ Enden. SV enden udpløjet, Højens Overflade dyrkes. [[Efter nævnets kendelse fredet i 10 m's omkreds. 442/54]].
1938
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDimensioner iflg. blå kort ikker eftermålt, men rimeligt sandsynlige. Randsten ikke optalt. Alle tilstedeværende stod oprejst. Bevokset med tæt, lavt græs i vestlige del (2/3 af længden) og med tjørnekrat med "underskov" af høje urtevækster i østlige del. Beliggende i permanent græs mod syd mod vej og hestefolde tæt nord for dyssen. Et stærkt skæmmende hegn langs vejen tæt på S-foden. Et andet hegn afgrænser dyssen mod N i randstensforløbet. To hegn krydser dyssen noget Ø for midten. Rydning af krat på østlige del samt fjernelse af hegnene vil pynte. Mellem to randsten i N-siden er der slidt en kreatursti op på højen. 15.2.89. Fortidsmindet har det fint. Der er kun et par mindre slidskader, en med "fægangen" midt på dyssen og en i NØ-delen. 15.6.89. Aftalt med Ole Nørgaard, Hovedstadsrådet, at han påtaler et nyt hegn der går langs over dyssen. ** Seværdighedsforklaring ** Ikke synderligt seværdig trods længden, da ingen kamre ses. Parkeringsmulighed på asfaltvejen v. S-foden. ** Sagsbehandlerkommentarer ** Sager vedr. beskadigelsen: F.53-2353, SN6113-32. Bevoksning: 1988: Græs og Løvkrat
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet i 2008.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links