Herredstegninger
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
442580
Sted- og lokalitetsnummer
070615-22
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 3/3 1927 (H.C.L.E.G. Haugwitz-Hardenberg-Revenlow) Afmærkn.: MS (1927, Hans Kjær) Langdysse, 58 x 13 m, indtil, 1,5 m høj. 12,5 m fra NØ enden kammer med dæksten (ingen bæresten ses). Randsten: NV 22, NØ 4, SØ 26, SV 4. Indgravninger i sydsiden, 3 m fra NV-enden, og i N, ud for kammeret. Træer i skov.

Undersøgelseshistorie

1856
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Langdysse 60 Alen lang fra Ø: til V:, og 10 Alen bred der nu er til deels forstyrret og har kun utydelige Spor af et Steenkammer i den østre Ende. Bevoksning: 1980: Græs og Løvtræer
1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, NNØ-SSVest. I den nordøstlige Ende en grav med Overligger, indvendig er Graven 7'4" lang, Jordhøining er 4-5 Fod høi. Bevoksning: 1980: Græs og Løvtræer
1880
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1926
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(15) Langdysse i Nø-Sv, 58 m h, ca. 13 m br, lidt bredere i Nø. lidt smallere i Sv., Højningen indtil 1,5 m h., i det hele velbevaret. Enkeltheder, se Plan, der i det hele endnu passer (se Blyantsrettelser.) Randstenene ca. 1 m indenfor Højningens Fod. Kamret 12 1/2 m fra nø Ende. Dækstenens Overside kun ubetydeligt over Jordflade. Tyk Dæksten. Højningen har enkelte mindre Indgraveringer (for at borttage Randsten), en større ca. 3 m fra Nø. Ende i søndre Side, en anden, udv, smal fra Nord ind mod Kamret, bredere foran dette. Kammer synes aabnet mod Nø. Velegnet til Fredn. Bevoksning: 1980: Græs og Løvtræer
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 58 x 13 m, indtil 1.50 m høj. 12.50 m fra nordøstenden kammer med dæksten (ingen bæresten ses). Randsten: nordvest 22, nordøst 4, sydøst 26, sydvest 4. Indgravninger i sydsiden, 3 m fra nordøstenden, og i nord ud for kammeret. Træer, i skov.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Beskrivelse: Formen er tydelig trapezformet. Ses især på jordhøjen, der falder jævnt mod SV. Orientering NØ-SV. Mål: Højens bredde i SV 12 m., bredde i NØ 14 m. Største højde 1,5 m. Stenrammen: Bredde i SV 8 m., bredde i NØ 9 m. Længde 56 m. Randsten: Antal - se skitsen. Stenene er, især i V-enden kolossale. De rager ca. 1,75 m. op over jordsmonnet. Antager mere almindelige størrelser hen ad langside og i SV. Stenrammen er bevaret om alle højens 4 sider. Kammer: 17 m. fra NØ-enden (målt fra jordhøjens afslutning) ses et kammer. Der er gravet ned til det fra NV, hvorved en 2,5 m. lang dæksten er synlig. Beskadigelser: Efter gamle vindfælder(?) 8-10 m. fra NØ-enden ud mod SØ-lige langside er gravet et ca. 3 x 2,5 m. stort hul ned til højbund. To andre mindre indgravninger ses ved S-lige langside. Beliggenhed: Ret højt i terrænet. ** Seværdighedsforklaring ** Fornemt oldtidsminde i fin åben løvskov. Karakteristisk for landsdelen. Gode adgangsforhold. Bevoksning: 1980: Græs og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkPleje bør foretages ved fortidsmindet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links