Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
4425102
Sted- og lokalitetsnummer
070615-25
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 1 x 10 m, der ligger i østenden af en ødelagt lang- dysse, 44 x 10 m, hvoraf bevaret 2 randsten i V, 7 i S, 9 i N. I højens østside en indgravning. Træer i skov.

Undersøgelseshistorie

1856
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Langdysse 87 Alen lang fra N:O: til S:W: og 12 Alen lang [bred]. Bevoksning: 1981: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidØdelagt Langdysse i Retning NNVest-SSØst, ca 113 Fod lang, 21 Fod bred i den østlige, 15 Fod i den vestlige Ende. For en 30 Aar siden var denne og de andre "Stenhøie" urørte, Godsinspecteuren lod da Stene føre bort fra dem, da Idalund efter en Brand skulde gjenopbygges. Bevoksning: 1981: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1926
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(17) Ødelagt Langdysse 44 m l., 10 m br., dog at der paa dens øsø Ende ligger en rund Høj, ca. 1 m h. Retn. øsø-vnv. Randsten ca. 1 m indenfor Foden, i V. 2 afkløvede, i S. 7 st. (men 2 afkløvede), 2 udvæltede, i Ø 0, i N. 9 st (men de 3 afkløvede). Helt i Øst, acentralt i Højen synes at have været et senere Kammer, hvoraf en stor afkløvet Sten (Nordenden ?) er tilbage. Højningen næsten ganske bortgravet fra 21-29 m fra ønø og i det hele medtaget. Kan ikke fredlyses. Bevoksning: 1981: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 1 x 10 m, der ligger i østenden af en ødelagt langdysse, 44 x 10 m, hvoraf bevaret 2 randsten i vest, 7 i syd, 9 i nord. I højens østende en indgravning. Træer, i skov.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorlangdysse. Beskrivelse: Anlægget er præget af forgravning (huller og jordbunker). Deraf fredningslistens beskrivelse af det som: høj i enden af langdysse. Må ved nærmere øjesyn tolkes som trapezformet langdysse. Mål: 44 m langt. I NV 6 m bredt, i SØ 8 m bredt. Højde: SØ: 2 m, midtvejs: 1,50 m, NV: 1 m. Imellem "midtvejs" og NV-enden er en forsænkning. Anlæggets omrids er målt fra sten til sten ved randsten. jordhøjningen går et par meter længere ud til alle sider. Randsten: SØ: indgravning og heri 1 kløvet sten. SV: 11 stk. heraf er ca 4 kløvede småstykker. NV: 1 kløvet, 1 hel sten. NØ: 5 mod nord står i intakt række, desuden 5 i den sydlige ende. De omtalte kløvninger er spor af moderne stenhuggerivirksomhed. Beskadigelser: Især midt for højen ses dyb forsænkning efter gravning, som forstyrrer - i nogen grad - den jævnfaldende overflade mod NV. Også jordbunkerne fra bortgravede sten forstyrrer overblikket. Se endv. Beskrivelse. Mål: 2x44x8 m. ** Seværdighedsforklaring ** I fint bevokset del af skoven. Egnsstypisk anlæg (trapez-formet). Men desværre for medtaget af gl. hærværk. Bevoksning: 1981: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkPleje bør foretages ved fortidsmindet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links