Langhøjens sydlige ende set fra SV
.
Oversigt set fra Ø
.
Oversigt set fra SØ
.

Faktaboks

Kommune
Skive Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
140721
Sted- og lokalitetsnummer
130202-5
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dysse "Emmelsten". Orienteret N-S, 75 m lang, hvoraf de N-ligste 25 m er udjævnet. 18 m bred i S og 12 m bred i N. S-enden er op til 1,75 m høj.

Undersøgelseshistorie

1871
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1910
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1943
Privat besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1949
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHærværk: Langs højens sider er der talrige huller efter bortgravede randsten. Midterpartiet i højens sydlige trediedel er hullet efter opgravning af stenkamre. Agerbrug: Højens nordlige 25 m. er overpløjet, men tegner sig tydeligt i terrænet som en ca. 0,5 m høj højning. Pleje: I 1832 lavede R.H. Kruse såvel plan- som profiltegning af langhøjen (jf. NM's top. arkiv). Langhøjens sydligste 50 m fremtræder i dag som i 1832 bortset fra, at randstenene er bortgravede - d.v.s. 50 m. lang, 14-17 m. bred og 2,4-1 m høj med den største højde og bredde mod syd. Højens nordlige trediedel er idag overpløjet, men kan tydeligt følges over en strækning på 25 m. Der kan derfor relativt let foretages en restaurering af højen i form af en retablering af randstenskæden. N.B.: Højen blev i 1949 erklæret for C-høj, hvilket om muligt bør ændres, da højen så absolut er fredningsværdig. Dette begrundes ikke alene med dens størrelse, bevaringstilstanden og dens landskabelige virkning, men også i dens beliggenhed i et fredet område med forbud mod molergravning. Dette fredede område ligger mellem et sommerhusomr. og et offentligt ejet område. ** Seværdighedsforklaring ** Der er tale om øens absolut største gravanlæg med stor monumentalitet. Bevoksning: 1981: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum ThyFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Ligger i permanent græsingsareal/overdrev, ejet af Naturstyrelsen og brugt af privat ejer.
2011
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museum ThyFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum ThyFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Græsklædt i uopdyrket, afgræsset areal. Fortidsmindet er afhegnet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links