Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
44131
Sted- og lokalitetsnummer
230204-2
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Nygård, bd. II, bl. 37, art. 45. Tingl.: 15/6 1931, naturfredning Afmærkn.: MS 1935, J. Raben. Lille langdysse, 1 - 1,5 x 10 x 24 m, tæt bevokset med krat, vist velbevaret. En del randsten bevarede: i sydsiden 6 på række, i vestenden 2. I østenden to store væltede sten, måske fra ødelagt kammer. I nogen af- stand, ved nordfoden. ligeledes en anselig sten (dæksten?). I vestenden ses rester af kammer, af rektangulær form med 4 bæresten og tæt derved en større sten (dæksten?). Kamret synes at måle 0,8 - 0,9 x 2 m i bredde og længde.

Undersøgelseshistorie

1923
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidKajnæshøj. Lille Langdysse med Længderetning Ø-V. Den er saa tæt tilgroet med uigennemtrængeligt Tjørnekrat, at en nøjagtig Beskrivelse er umulig. Saavidt det kan skønnes, er den i det hele nogenlunde vel bevaret. Længden er ca. 24 m, Bredden ca. 10 m, Højden 1-1,50 m. Af Randsten kan langs Sydsiden, hvor Krattet er nogenlunde aabent, i hvert Fald skelnes 6, staaende paa Plads i lige Række, for Vestenden 2. Men adskilligt flere kan skjule sig under Bevoksningen. Ved østre Ende ses to anselige, væltede Sten, muligvis hidrørende fra et ødelagt Kammer, i nogen Afstand derfra, ved Nordfoden, ses ligeledes en anselig Sten, der synes at kunne passe til Dæksten for et saadant Kammer. I Vestenden, tæt indenfor Randstenene, ses et endnu delvis bevaret Kammer, der er udgravet til Bunds. Det har ret regelmæssig, rektangulær Form med Retning SSØ-NNV. Bevaret af 1 Sten for Sydenden, sluttende dertil 2 Sten, der danner østre Langvæg, og 1 , der danner den søndre Halvdel af vestre Langvæg. Den anden Sten i vestre Langvæg ligger væltet paa sin Plads. Endvidere ligger tæt op til Kamret mod NV en større Sten, der vender en flad Side opad (Dæksten eller nordre Endesten ?). Kamrets Længde har været paa det nærmeste 2 m, Bredden 0,80-0,90 m. Den søndre Endesten er ca. 0,30-0,40 m lavere end de andre opretstaaende Sten og betyder saaledes sikkert Indgangen. Hjørnerne mellem de opretstaaende Sten er paa sædvanlig Vis udmurede med smaa, flade Sten. - I Ager. Om de 6 høje, nr. 2-7, lever endnu Erindring hos Befolkningen. Det hævdes, at der har været yderligere en syvende, hvis Plads dog ikke har kunnet eftervises. Fra denne Gruppe skal der i Museet i Kiel foreligge et Gravfund fra stenalderen.
1923
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1930
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1930
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEfter Nationalmuseets oplysninger er højen fredlyst den 15.6.1931.
1930
Uspecificeret museal aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLille langdysse, 1-1,5 x 10 x 24 m, tæt bevokset med krat, vist velbevaret. En del randsten bevaret: I sydsiden 6 på række, i vestenden 2. I østenden 2 store væltede sten, måske fra ødelagt kammer. I nogen afstand, ved nordfoden, ligeledes en anselig sten (dæksten ?). I vestenden ses rester af kammer af rektangulær form med 4 bæresten og tæt derved en større sten (dæksten ?). Kamret synes at måle 0,80-0,90 x 2 m i bredde og længde.
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg SlotR 92: Langdysse (rød) s. bilag. Fredlyst 18.10. 1930.
1985
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Ligger gemt i krat og høje træer.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links