Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
342111
Sted- og lokalitetsnummer
030209-10
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Rest af langdysse 10 x 8 x 1 m hvori 2 kamre, mod Ø et af 4 bæresten, mod V et af 2 sten, der dog næppe er på plads.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn stærkt forstyrret Langdysse, nu 55' lang i Retn. VNV-ØSØ, ca. 30' bred og 5' høi. Lige op til den nuværende ØSØ. Ende findes et udgravet, firsidet Kammer med samme Længderetning som Dyssen, sat af 4 Sten, af hvilke den ØSØ. Endesten er noget udvæltet, ligesom også Dækstenen er fjernet fra sin Plads og ligger itukløvet. Paa Dyssen findes henkastet en stor Mængde Sten, af hvilke adskillige utvivlsomt er Randsten, da saadanne nu ikke mere findes paa deres Plads. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af Langdysse, 10 x 8 m., 1 m. høj, hvori 2 Kamre, mod Ø. et af 4 Bæresten, mod V. et af 2 Sten, der dog næppe er paa Plads.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, 1,7 x 12 x 10 m, VNV-ØSØ. Den måler 1,5 x 12 x 10 m og har ret stejle sider, lidt større end tidligere beskrevet. I Ø-enden ses 2 aflange bæresten til et aflangt kammer i højens retning - ret fyldt med gamle marksten, mål ca. 1,5 x 0,4 m, ingen dæksten. Der ser ikke ud til at være fjernet sten. I V-enden ses 2 bæresten, antagelig forstyrret placering, fra kammer. Der findes en hel del marksten på højen, næsten tilgroede. Enkelte større stammer måske fra fjernede randsten. Højen er ret ujævn og på toppen bevokset med tjørnekrat. Stenene rager ca. 0,2 m op over højen. Der findes en del marksten på højen (fleste af ældre dato). Bad ejer (ny på stedet) om ikke at lægge flere sten på højen. Da højen er ret tilvokset, ses stenene ikke på afstand. Ejerens navn og adresse på berejserblanketten. ** Seværdighedsforklaring ** Dyssetomt (tilgroet) på skråning. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links