Faktaboks

Kommune
Lejre Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
31264
Sted- og lokalitetsnummer
020605-33
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1810. : 14/8 1883, gdr. Peder Christiansen, Kirke-Hyllinge. Afmærkn.: MS 1896, ved kapt. Madsen. Langdysse, 10 x 20 m; 2 m høj, kammer af 6 bæresten, 2 gang- sten; Randsten: Langs hver langside 10, i nordenden 3.

Undersøgelseshistorie

1883
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa en lavtliggende, skraanende Markflade ligger en velbevaret Langdysse. Omkring Høien, som er 62' l, 32' br, 6' h, findes 23 Randsten, af hvilke de fleste staa paa deres oprindelige Plads, i den vestlige Side ere 3 Sten, mod N 1 Sten omstyrtede, i den sydlige Ende ere Randstenene borttagne, den største rage 5' op over Høiens Overflade. 19 1/2' fra den nordlige Rand ligger et velbevaret Gravkammer, der er aabent mod Ø. Det er dannet af 6 Sidesten, mellem hvilke Mellemrummene ere udfyldte med mindre Fliser, den østligste Sten er mindre, end de øvrige, saaledes at der findes en Aabning paa 2 Fod mellem dens Overkant og Dækstenens Underflade. Kammeret er fyldt med Jord indtil 4' fra Bærestenenes øverste Rand. Dækstenen hviler paa de 5 Sidesten og springer 3 1/2' frem foran Indgangen, ved denne staa 2 større Sten, der vender den flade Side indad - Gravkammeret er dækket af Høien indtil Bærestenenes øverste Rand. (Pl.20-21). Bevoksning: 1982: Græs
1883
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 10 x 20 m, 2 m høj, Kammer af 6 Bæresten, 1 Dæksten, 2 Gangsten, Randsten: Langs hver Langside 10, i NordEnden 3.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1959
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse mål ca 2x20x20 m i N-S'lig retning. I midten et polygonalt kammer med 5 bæresten, 1 tærskelsten og 2 indgangssten mod Ø, 1 stor dæksten, der rager ca 2 m op over højoverfladen. Randsten V 10, N 3, Ø 10, S 1 (mindre) højen lavest i S-enden. Der er pløjet ca 1,5-2 m uden for randsten. Den ligger ca 30 m fra sportsplads og sti fører hen til og over højen, ellers 300 m til offentlig vej. Placeret på retjævn skråning ned mod lavning mod Ø. Der lå rester af en bænk på højen - ikke bedt om at få den fjernet, ikke nedgravet. ** Seværdighedsforklaring ** Ret velbevaret langdysse i et åbent landskab, vidt udsyn undtagen mod V. Bevoksning: 1982: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links