oversigt, set fra kirkegården i SV
.
oversigt, set fra NØ
.
randsten i ark udgravning i 2000
.

Faktaboks

Kommune
Lejre Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
31262
Sted- og lokalitetsnummer
020605-34
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 250000 f.Kr. - 1066 e.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Oldtid (dateret 1700 f.Kr. - 375 e.Kr.); Jordfæstegrav, Vikingetid (dateret 750 e.Kr. - 1066 e.Kr.); Grube (uspecificeret funktion), Oldtid (dateret 1700 f.Kr. - 375 e.Kr.); Dødehus, Vikingetid (dateret 750 e.Kr. - 1066 e.Kr.); Metal, Middelalder (dateret 1300 e.Kr. - 1535 e.Kr.)

Original fredningstekst

Gravhøj. Ca. 24 x 24 m. Synlig er ca. 17 x 19 m, mens der er foretaget en opfyldning omkring den resterende del af højen, der er i terræn. Den synlige del af gravhøjen er 1,8 m høj

Undersøgelseshistorie

1883
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøi paa en høitliggende Markflade, Toppen er affladet og Randen bortgravet. Bevoksning: 1982: Græs
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 1 3/4 x 12 m, affladet Top, Randen bortgravet. [j.nr.115/36].
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTingl.: 25/4 1936, gdr. sognefoged Niels Chr. Sørensen, Kirke-Hyllinge. Afmærkn.: MS 7/10 1936, C.J. Becker og sognefoges Niels Sørensen. Høj, 1,75 x 12 m, affladet top, randen bortgravet.
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj, mål ca 1,8x12x12 m, med ret stejle sider, affladet top, lidt uregelmæssig form. Den ligger ca 3 m fra Kr. Hyllinge kirkegård og en sti fører tæt forbi højen mod Ø, delvis nedslidt sti op ad højside. Omtrent 100 m fra offentlig vej. Den ligger nu i kanten af grønt område mellem kirkegård og moderne parcelhuskvarter, i ca 50 m' afstand. Placeret på større morænebakke med vidt udsyn mod Ø og V. ** Seværdighedsforklaring ** Mindre høj, højt i terræn med vidt udsyn, nær kirke. Bevoksning: 1982: Græs
1998
Planlagt byggeri/anlæg - Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat
2000
Museal prøvegravning - Roskilde Museum
2000
Museal udgravning - Roskilde Museum
2003
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2018
Museal besigtigelse - Roskilde MuseumGravhøjen ligger nord for kirkegården, tæt på kirkegårdsdiget, på et grønt område syd for et parcelhuskvarter. På dette sted midt i Hornsherred er terrænet ca. 43 meter højt og der er således en flot udsigt til både Isefjord og Roskilde Fjord. Højen ser umiddelbart ud til at være forholdsvis lille i diameter og med den flade top og de skrående sider, må den på et tidspunkt være gravet af. Gravhøjen, som den ser ud i dag, måler 17x19 m, størst i nord-syd. Da terrænet på stedet er ujævnt, varierer højden mellem 1,5 og 1,8m. Lavest set fra syd. Gravhøjen har dog oprindeligt været større. Ved de arkæologiske udgravninger (i 2000) nord for kirkegården blev sektioner af højens randsten fundet hhv. ca. 6,5 meter vest for nuværende højfod og ca. 3 meter øst for nuværende højfod. Højen har således oprindeligt haft en diameter på 23-24 meter. At randstenskæden delvist er bevaret under nuværende jordoverflade, skyldes at højen på et tidspunkt er jævnet ud og højfyld er blevet fordelt omkring højen. Hvornår dette præcist er sket, er ikke til at sige. På original 1 kortet fra 1806 synes gravhøjen at være respekteret og afgrænset i sin egen indhegning. På samme kort, umiddelbart øst for højen, løber kirkestien til og fra Nørre Hyllinge. På de lidt senere høje målebordsblade, ses det, at kirkegårdsdiget i nord løber ca. 6 meter længere sydpå end det nuværende dige. På et tidspunkt er kirkegården blevet udvidet og diget er blevet rykket. Det er nærliggende at tro, at det er på samme tid, at ændringen i terræn og gravhøj sker. Argumentet for at det er på dette tidspunkt er, at der i det nuværende dige, udfor gravhøjen, sidder otte ekstra store sten, som med deres plane forside ligner sten fra en randstenskæde. Når disse sten i diget, sammenlignes med dem der fandtes i udgravningen øst for gravhøjen, ser de nærmest identiske ud. Ingen andre sten i diget er tilnærmelsesvis lige så store. Ved reetableringen af kirkegårdsdiget i 2016-17, blev der ikke rykket ved de otte store sten udfor gravhøjen. Vi fandt derved ikke ud af om de oprindelige sydligste randsten ligger under diget. Toppen af et par store sten, er synlige i jordoverfladen under diget. Disse kunne muligvis være oprindelige randsten i den ssv-lige højfod. Terrænforskellen mellem kirkegårdsdigets inder- og yderside ved gravhøjen, er ca. 1 meter. Summa summarum. Gravhøjens udbredelse er større under jordoverfladen end over jordoverfladen.
2018
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Vikingetid

Vikingetiden er en speciel skandinavisk betegnelse for den yngste del af jernalderen. Perioden er navnlig kendt pga. de skandinaver, der drog på plyndrings- og erobringstogter forskellige steder både inden og uden for det europæiske område. I slutningen af vikingetiden skete der en konsolidering af magten, hvilket bl.a. gav sig udslag i opbygningen af store fyrsteanlæg som Jelling og Gl. Lejre, anlæggelsen af flere forsvarsanlæg og dannelsen af en egentlig, samlende kongemagt i det danske område. Blandt de typiske synlige fortidsminder er rundhøje, skibssætninger, forsvarsanlæg, såsom de karakteristiske ringborge, samt runesten med tidens typiske runeindskrifter. Læs videre her.

Middelalder

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links