stranden og skrænten, set fra NV
.
stranden og skrænten, set fra syd
.
fortidsmindets vestlige ende ved skrænten, set fra øst
.

Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
352128
Sted- og lokalitetsnummer
040307-63
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Bosættelse, uspec undergruppe, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1810. Langdysse, 31 x 10 x 1 m. 2 kamre med dæksten, det østre af 4, det vestre af 5 bæresten; længst mod V 3 sten, ant. af et 3. kammer. Randsten: N 11, Ø 4, S 12, vestenden ned- styrtet af klinten. Højens overflade noget ujævn. Matr.nr. 11b: Høj i skel til Keldstrup, matr.nr. 9b.

Undersøgelseshistorie

1881
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1881
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1888
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1888
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1893
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse. Retning Vest-Øst. Den vestlige Ende er skreden i Havet, det bevarede Stykkes Længde 98', Bredde mod Øst 30 1/2', mod Vest 32'. Jordhøjningen uregelmæssig, indtil 3' høj. Af Randstene findes: i Nordsiden 10 staaende eller skredne, 4 faldne, i Østenden 3 staaende (heraf er den midterste 6 1/2' høj), 1 skreden, i Sydsiden 12 staaende eller skredne. 67' fra Østenden findes tværs over Jordhøjningen 1 staaende og 2 skredne Stene, tydende paa oprindelig Afslutning af Langdyssen paa dette Sted (den staaende Sten er 5' høj). - 46' fra Østenden et firsidet uudgravet Kammer, med Retning Vest-Øst, dannet af 4 ligehøje Bærestene, som naa op i Jorfyldens Overflade, og en Overligger, der hviler paa sin oprindelige Plads. Kamret er c. 5' langt, Overliggeren 9 1/2' lang, 6 1/2' bred, 2'4" tyk. 78' fra Østenden, i den antagelig senere tilbyggede Del, et firsidet halvtømt Kammer, med Retning omtrent Vest-Øst, dannet af 5 omtrent lige høje Bærestene (2 i Sydsiden, 1 i Nordsiden, 1 for hver Ende) og en Overligger, som hviler paa sin oprindelige Plads. Kamrets Længde 4'9", Bredde 2'. Bærestenene rage 1'-2' op af Jorden, Overliggeren er 8' lang, 6' bred, 4' tyk. - I Langdyssens vestlige Ende tre opretstaaende Stene, hvis oprindelige Orden ikke skønnes. Fredet under 13. December 1881. MS. Se Planche 45-46. Bevoksning: 1983: Græs
1917
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 31 x 10 m., 1 m. høj, 2 Kamre med Dæksten, det østre af 4, det vestre af 5 Bæresten,[[*]](længst mod V. 3 Sten, ant. af et 3. Kammer.) Randsten: N. 11, Ø. 4, S. 12, Vestenden nedstyrtet af Klinten. Højens Overflade noget ujævn.[[*)j.1177/ 60 om nedskridning]].
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa Marken N.f. denne Langdysse Boplads fra Yngre Stenalder.
1946
Genstand givet til museum - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Diverse vind og vanderosion - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDisse 3 stene [fra langdyssens vestlige ende, ant. rester af af et tredje kammer] skredet ud ml. 1893 og 1940.
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLanghøj, 1,5 x 32,0 x 12,0 m. Orienteret Ø-V. V-enden styrtet i havet. Randsten: N 12, Ø 4, S 11. Mellem de 2 kamre går en række på 3 sten tværs over højen. V-lige kammer: Ø-V. Bygget af 5 bæresten (2 i S-siden) og 1 stor dæksten. Kammeret er tømt. Ø-lige kammer: Ø-V. Bygget af 4 bæresten og 1 dæksten. Kammeret er tømt. ** Seværdighedsforklaring ** Pæn dysse med dramatisk beliggenhed. Bevoksning: 1983: Græs
1999
Registrering af knoglemateriale - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2015
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links