Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
352131
Sted- og lokalitetsnummer
040307-66
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse 24 x 9 x 1 m med 2 kamre; det sydlige af 4 bære- sten og afvæltet dæksten, det nordlige af 3 bæresten og 1 dæksten. Randsten: N 5, Ø 10, S 4, V 11.

Undersøgelseshistorie

1888
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1888
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1893
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse. Retning Sydøst til Syd - Nordvest til Nord. 78' lang, 30' bred. Jordhøjningen ringe, uregelmæssig. Af Randstene findes:i Nordenden 4 staaende (den midterste 3'8" høj) 1 falden, i Østsiden 9 staaende, 5 faldne, i Sydenden 1 staaende, 2 faldne, i Vestsiden 11 staaende, 4 faldne. - 17' fra Nordenden et tomt firsidet Kammer(Retning omtrent VestsydvestØstnordøst) næsten helt oven Jorde, dannet af 3 Bærestene med en paa den oprindelige Plads hvilende Overligger, Indgangsstenen mangler.Kamrets Længde 6'3", dets Bredde mod Vest 3'9", mod Øst 2'3", dets Dybde 3'4". Overliggeren 8' lang, 6' bred, 3'8" tyk. - 54' fra Nordenden et tomt firsidet Kammer med Retning Nordnordvest-Sydsydøst, dannet af 4 ligehøje Bærestene, hvis øvre Rand naar op i Jordskorpen, Overliggeren afvæltet. Kamrets Længde 5'4", Bredde 2' - 2'4", Dybde til den nedskredne Fyld 2 1/2'. Overliggeren 6 1/2' lang, 6' bred, 1 1/2' tyk. Øst og vest for dette Kammer ses indenfor den store Stensætning to Rækker mindre Stene parallele dermed, mulig Rester af en særlig (ældre?) Stensætning hørende til det sydlige Kammer, nemlig mod Øst 2 staaende, mod Vest 7 staaende, 1 falden Sten, denne Stensætnings Bredde c. 18 1/2'. Fredet under 13. Decbr. 1881. MS. Se Planche 48. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 24 x 9 m., 1 m. høj, med 2 Kamre, det sydlige af 4 Bæresten og afvæltet Dæksten, det nordlige af 3 Bæresten og 1 Dæksten. Randsten: N. 5, Ø. 10, S. 4, V. 11.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, 0,7 x 26,0 x 16,0 m.. NV-SØ. Randsten: NV 5, NØ 16, SØ 3, SV 9. Omkring det S-lige kammer ses 10 sten i højoverfladen, der synes at danne en indre ramme. N-lige kammer: Rektangulært, Ø-V. Bygget af 3 store sidesten og 1 meget stor dæksten. Åbent i Ø. Indvendige mål: 1,9 x 0,7 m., udvendig højde: 1,9 m. Ca. 2 m. S for kammeret ses toppen af en sten i højoverfladen. S-lige kammer: Rektangulært, NV-SØ. Bygget af 4 sten samt 1 dæksten, der er væltet skråt af. Indvendige mål: 1,2 x 0,55 m., dybde 0,45 m. I kammeret er en hyld. Dyssens SV-hjørne skæres af en sti, der muligvis går hen over en randsten. ** Seværdighedsforklaring ** Flot N-kammer, ellers ikke bemærkelsesværdig. ** Sagsbehandlerkommentarer ** Besigtigelse af langdyssen d. 04.09.1984, hvor det konstateredes, at slidskaderne fra den sti, som skærer dyssens SV-lige hjørne, ikke er særlig omfattende og restaurering derfor ikke er nødvendig. Den omgivende høj er ret tilgroet og bør plejes, da fortidsmindet iøvrigt er i god stand og besøges en del af de omkringboende sommerhusgæster. Samme dag samtale med Lars Bang fra Fredningskontoret for Vestsjællands Amt i Sorø, som gerne ville tage sig af sagen vedr. pleje. Svend Hansen. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links