Faktaboks
- Kommune
- Vejen Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 33063
- Sted- og lokalitetsnummer
- 190305-73
- Anlæg
- Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Langhøj, mv., Klelund (#1)
Oversigtsbillede - dyssen set fra Ø
Kammeret indvendigt set fra S
Kammeret set fra S
Original fredningstekst
Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1810. : 25/7 1851. Købt Afmærkn.: MS 1892. Langdysse, 3 m x 74 m, 2 m høj; i midten kammer af 2 bæresten i hver langside, 1 i hver ende, svær dæksten. Randsten nordøst 40, sydøst 3, sydvest 35. Lyng i plantage. NM.I.: Langdysse, 74 x 8 m, 2 m høj.
Undersøgelseshistorie
- 1851
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1892
- Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1898
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1898
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, fredlyst jf. Fortegnelsen af 1877. S. 30. Ifølge en af Kaptain A.P. Madsen optagen Beskrivelse er den 234' (ca. 74 M.) lang, 23-25' (7-8 M.) br., med Længderetning Nv-Sø. Ved den sydøstre Ende findes 3 mindre Randsten, mod No. 41 og mod Sv. 34 Randsten. Enkelte ere kun lidet synlige og mulig dækker Jordhøjningen over flere. I Midten af Dyssen findes et stensat Kammer, sat af 5 Bæresten, 1 mod Nord, 2 mod Øst og Vest, Udgangen er i S.s.v. Overliggeren er paa opr. Plads, 11' (3,6 M.) l., 3' (2,6 M.) bred. Denne Beskrivelse stemmer i det hele med de nu sete forhold, jf. Planche V, Blad 1-3 og Fotografierne paa Pl. VI-VII. Jordhøjningen er indtil ca. 2 M. h.
- 1952
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 74 x 8 m., 2 m. høj, i midten kammer af 2 bæresten i hver langside, 1 i hver ende. Svær dæksten. Randtsen i NØ 40, SØ 3, SV 35. Lyng i Plantage.
- 1959
- Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
- 2009
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer
Langhøj
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
