125 oversigtsfoto set fra NØ
.
122 gavl i SSØ
.
125 kammer set fra NV
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
4625120
Sted- og lokalitetsnummer
070601-20
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Thorupgårde og Lågerup. Tingl.: 2/9 1874 (Lars Hansens enke Dorthea Andersen) Købt Afmærkn.: MS (1889) Langdysse, 32 x 13 m, 1,5 m høj; i V-enden dog noget lavere, afgravet. Kammer af 6 bæresten, 2 dæksten. Randsten: S 7, Ø 2, N 10, V 3. Græs i ager.

Undersøgelseshistorie

1855
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTæt nord for Laagerup By en Stendysse circa 24 Alen lang og 12 Alen bred kringsat med temmelig svære Stene. Omtrent i Midten et udgravet Gravkammer, hvor paa 6 større Stene hviler 2 meget store liggestene.
1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(5) Dysse i firsidet Stenindfatning. Den laa midt i en Hvedemark og var utilgængelig. Se vedlagte ældre Tegning.
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 32 x 13 m, 1.50 m høj, i v.-enden dog noget lavere, afgravet kammer af 6 bæresten, 2 dæksten. Randsten: Ø. 2, s. 7, n. 10, v. 3. Græs i ager.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1977
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Mål: 2 x 20 x 14 m. Beskrivelse: Højen er trapezformet. Ca 20 m lang, 14 m bred på bredeste sted. Ca. 2 m høj på højeste sted. Den nordlige ende øjensynlig afkortet ved pløjning (jvf. mål i fredningslisten og pløjning lige i nordendens kant). Sydlige intakt. Orienteret SSØ - NNV. Sydenden er den højeste. Højen jævnt aftagende mod nord. Højens bredeste sted er idag ikke sydenden, snarere midt på højen, men pløjning går tæt på kanterne. Dog smalner anlægget indad mod nord. Ca. 6 m nord for den sydlige ende ses 1 stort dyssekammer. Kammeret: 6 bæresten, 2 overliggere. Ikke spor af gang. Imponerende byggemateriale. Kammerets mål: ca. 2,5 m x 1 m. Bærestenene er kløvede. De er af 2 slags sten: 1 meget grov kornet, 1 meget finkornet. Mellem bærestenene ligger løst som pakning: marksten. Overliggeren bæres af de 5 bæresten. Kammerets orientering: på tværs af højens længderetning. Randsten: ligger fo manges vedkommende adsplittede og ude af opr.leje. (Derfor svært idag at få eksakt fat på opr.fa- con). Randstenene er gennemgående store og anseelige. ØNØ: 7 sten. VSV: 10 sten. SSØ: 4 sten. Beskadigelser: se beskrivelse. 10 m af langdyssen er inddraget i dyrket ager. Beliggenhed: I åben mark på ret jævn landskabsoverflade. Sagsbehandlerkommentar: Det er usikkert om højen virkelig delvist er bortpløjet eller hvornår dette skulle være sket. § 53-disp. for beplantning indtil 1.1.1984, hvorefter beplantningen skal fjernes. ** Seværdighedsforklaring ** Ligger ret isoleret i dyrket ager, men er den trapezformede langdysse på Lolland, hvor det trapezformede er mest iøjnefaldende og var det i endnu højere grad førend 10 m pløjedes bort af nordlige ende.
1982
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUsignerede og udaterede afbildninger.
1982
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkminimum 5 skåltegn på top af kammerets østlige dæksten.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links