3080 gang. Set fra Ø.
.
3079 kammer. Set fra S.
.
3075 kammer. Set fra N.
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
4625119
Sted- og lokalitetsnummer
070601-3
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælles kort for 4625-119, 118. Elerlav: Grønnegade og Underup. Tingl.: 29/7 1974, Jens Mortensen. Købt Afmærkn.: MS 1889 Dyssekammer i høj, 7 x 14 m, 1,5 m høj. Kammer af 6 bæresten og 1 dæksten, med gang af 2 bæresten. Græs i ager.

Undersøgelseshistorie

1855
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Stenhøj paa Peder Kumers Jord nord for Sogneveien fra Kjettinge omtrent ved Kortets Figur. [Sb.3]. Bevoksning: 1977: Græs
1859
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1859
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(2) Dysse, tegnet af Kornerup (Archivets 358 A bd) Kredsstenene forsvundne. Bevoksning: 1977: Græs
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer i høj, 7 x 14 m, 1.50 m høj. Kammer af 6 bæresten og 1 dæksten, med gang af 2 bæresten. Græs i ager.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1960
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1977
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse. Mål: 1,8 x 13 x 7 m. Beskrivelse : Kammeret ligger i oval lidt langagtig høj. Ca 1,75 m høj, 13 m N-S, 7 m Ø-V. Kammeret består af 6 anseelige bæresten, 1 mægtig overligger. Mod øst ligger ned af højen 2 sten - ligner gangsten. Bærestenene rager ca. 60 cm op af jorden. De måler knap 1 m på den lange led, er altså store og kraftige. Overliggeren er ca. 2 m lang, op til 1 m høj og 1,30 m bred. Grå granit. ** Seværdighedsforklaring ** Synlig fra vej. Med smukt udsyn til dyssen SB. 6 og Bregninge Kirke. Helheden i dette landskab måske en kende for nationalromantisk. Bevoksning: 1977: Græs
1982
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUsignerede og udaterede afbildninger.
1982
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2016
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkDysse på rundhøj. FM-sten sat i højside i syd.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links