495 oversigt. Set fra NNV.
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
4625121
Sted- og lokalitetsnummer
070608-201
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 9/9 1874, Peder Rasmussen Købt Afmærkn.: MS 1892 Jættestue i oval høj, 15 x 20 m, 1,5 m høj. Af kammeret ses 4 dæksten og 2 dæksten af gangen. Græs i ager.

Undersøgelseshistorie

1855
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(1).En aldeles udgravet Gravhøi, nu to store Steene hvilende paa 12 mindre, Dyssen er over 7 Alen lang og 3 1/2 Alen bred. Bevoksning: 1984: Løvkrat
1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(20) Overliggere af en Gangbygning, som ikke synes at være udgravet. Jordhøien er 4 til 5 Fod høi, Gangen gaaer ud mod Øst. Bevoksning: 1984: Løvkrat
1879
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue i oval høj, 15 x 20 m, 1,50 m høj. Af kammeret ses 4 dæksten og 2 dæksten af gangen. Græs i ager.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorMål: 2 x 19,8 x 14 m. Jættestue i høj afpløjet til nærmest halvcirkulær grundplan. I SØ ses 9-10 tætsiddende randsten. På højens top ses i hvertfald 3, vistnok 4, dæksten over et NNV/SSØ orienteret kammer. Umiddelbart Ø herfor ses endnu en dæksten liggende parallelt med kammerets længderetning - formentlig gangens indereste dæksten. ØNØ for denne en (stående) sten, velsagtens en bæresten i gangens nordlige side, kan dog også være dæksten. På højfoden adskille marksten, hvilket påtaltes over for lodsejeren, der lovede at fjerne dem inde foråret. På højtoppen er opsat en vildtfoderautomat i form af et løst opstillet cementrør. Dette påtaltes ikke. Højen er helt overgroet med uigennemtrængeligt tornekrat (roser, brombær) iblandet enkelte graner plantet for mere end 10 år siden. Ved pleje ville den iøvrigt ikke tilgængelige høj vinde stærkt, bl.a. også i landskabelig virkning med sin smukke beliggenhed ned mod Kettinge Sø. ** Seværdighedsforklaring ** Ville efter pleje rykke op i seværdighedsgrad 2. Bevoksning: 1984: Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2015
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links