Faktaboks

Kommune
Lejre Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
312615
Sted- og lokalitetsnummer
020609-2
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 50 x 12 m; 2 m høj. Randsten: vest 19, øst 11, kammer af 4 bæresten og 1 afvæltet, kløvet dæksten. Norden- den skåret skråt af; i sydenden 2 huller efter sten. I vest- siden en række træer; enkelte graner og frugttræer

Undersøgelseshistorie

1883
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse paa samme høitliggende Mark [som sb.1]. Høien, der er firkantet med Retning NV-SØ, er 145' l. 25' br. 6' h. Langs den vestlige Side findes 24, langs den østlige 12 Randsten, der alle ere meget smaa og kun rage nogle faa Tommer op over Jordoverfladen. I den nordlige Del af Dyssen er paa en Strækning af c. 40' alle Side- og Endesten om randen borttagne, af Randstenene mod S findes kun en enkelt tilbage, denne er omstyrtet. C. 40' fra Høiens nordlige Rand ligger et lille firkantet Gravkammer, 4' l. 2' br, dannet af 4 Sten, der udvendig ere dækkede af Høien til den øverste Rand, indvendig er Gravrummet fyldt med Jord indtil 2' fra Sidestenenes Kant. Overliggeren er kløvet og ligger ved siden af Gravkammeret. (Pl.7). Bevoksning: 1982: Græs og Løvkrat
1883
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 50 x 12 m, 2 m høj. Randsten: V 19, Ø 11. Kammer af 4 Bæresten og 1 afvæltet, kløvet Dæksten. Nordenden skaaret skraat af, i Sydenden 2 Huller efter Sten. I Vestsiden en Række Træer, enkelte Graner og Frugttræer.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1959
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, mål ca 2x50x12 m i NV-SØ'lig retning. Et langt kammer findes omtrent 1/3 fra nordenden med samme længderetning som højen, 4 bæresten og en afvæltet kløvet dæksten mod NV, den rager nu ca 0,5 m op over højoverfladen. Højt græs, nælder, gederams m.m. har delvist tildækket randsten, ser ud til at være intakt. Den ligger ca 200 m fra offentlig vej, lidt nærmere en markvej, på kanten af en større moræneflade ved skråning ned mod lavning mod NØ, vidt udsyn. Der ligger enkelte marksten op ad højside, ikke påtalt. (Pilegård ubeboet antagelig). ** Seværdighedsforklaring ** Ret velbevaret langdysse, højt i terræn med vidt udsyn. Bevoksning: 1982: Græs og Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links