Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
312233
Sted- og lokalitetsnummer
030608-29
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 6/11 1915 Gdr. Niels P. Olsen og gdr. Ole Jakobsens enke, Kirstine Jakobsen. Diplom til gdr. Niels Olsen Langdysse på Lindebjerg 50 m l. 8-10 m br og 1,5-1,8 m høj. 16 m fra NØ-enden et kammer, best. af 4 bæresten, ingen dæk- sten. 5,8 m SV herfor findes et andet kammer, bestående af 5 bæresten men uden dæksten. Randsten mod NØ 9 (4 v.), NV 31 (22 v.), SØ 35 (28 v), SV 6 (v.). Græsklædt i ager.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa Toppen af en høi Bakke, ligger en meget anselig og ret velbevaret Langdysse, 160' lang i Retn. NØ-SV, 25-30' bred og 5-6' høi. 52' fra Dyssens nordøstre Ende findes et udgravet, firsidet Kammer, bygget af 4 Sten. Kisten, hvis Længderetn. er NV-SØ, er i indvendigt Bundmaal 5'7" lang, 2'9" bred og 4'4" høi, den sydøstre Endesten er dog kun 2 1/2' høi. Dækstenen mangler, fra den hidrører dog maaske et afkløvet Stykke af en stor, flad Sten, som ligger tæt ved Kisten. 18'8" sydøst for dette Kammer findes et andet, ligeledes firsidet og udgravet Kammer, hvis Længderetn. ogsaa gaaer paa tværs af Dyssens. Det er 6'4" langt 2'2" bredt og ca. 3' høit, og bygget for hver af de to Langsider og for den nordvestre Ende af een stor Sten, for den sydøstre Ende derimod af to mindre Sten. Den nordvestre Endesten er udvæltet, den sydvestre, noget indadskraanende Sidesten er spaltet af Fugtighed og for det ene Hjørne noget beskadiget. Dækstenen over denne Kiste mangler. Af Randsten findes for den nø Ende 4 meget anselige, 6' lange (udvæltede) og mindst 5 mindre (muligvis til dels afkløvede), for den nv. Side 31 (hvoraf 22 væltede), for den sø Side mindst 35 (hvoraf 28 væltede) og for den sv. Ende 6 fuldstændige (alle væltede) og en Del afkløvede. Paa enkelte Steder seer det ud, som ere Randstenene stillede i to Rækker. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse paa Lindebjerg, 50 m. l., 8-10 m. br. og 1,5-1,8 m. h. 16 m. fra NØ-Enden et Kammer, bestaaende af 4 Bæresten, ingen Dæksten. 5,8 m. SV. herfor findes et andet Kammer, bestaaende af 5 Bæresten, men uden Dæksten. Randsten: Mod NØ. 9 (4 væltede), NV. 31 (22 væltede), SØ. 35 (28 væltede), SV. 6 (væltede). Græsklædt med Buske i Ager.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse med bevaret høj. Vokset til i tjørn og brombær. Højden af jordhøjen i NØ 3,2 m. Ved besigtigelsestidspunktet var dyssen ret tilvokset. Beskadigelser derfor vanskelige at fastslå. Antallet af randsten og kammersten kunne ikke kontrolleres. Mål: 3,2x50x12 m. ** Seværdighedsforklaring ** Langdyssen ligger monumentalt på toppen af lindebjerg. I plejet tilstand vil den være imponerende og kan ses fra vejen. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Bør plejes.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links