Faktaboks

Kommune
Norddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
211824
Sted- og lokalitetsnummer
140206-23
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langhøj, 2 x 12 m (VNV-ØSØ) x 38 m (NNØ-SSV). Ca. 10 synlige randsten og 3 nedgravninger i højen; den nordligste en større afgravning (muldaftagning), de to øvrige er lidt mindre afgravninger. I ager.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdyssen har Retning fra N.N.O. til S.S.V. Den er komplet ødelagt. Af Krandsstenene sees 3 mod Vest og Rester af 2 mod Øst, samt den nordvestlige Hjørnesteen. Foruden den sædvanlige med ildskjør Flint indblandede Muld, sees en Deel lys rødfarvet Undergrundsjord, og oven paa denne Blanding sees almindelig Muld. Længden har været 144', Bredden 32', og Højden er endnu enkelte steder, hvor Fylden er urørt, 6' høj. Et Parti af Dyssens Sydende er afbrudt, og Pladsen er pløjet. Ligeledes er et Stykke af Nordenden afbrudt. Kamrene ere forsvundne, men deres Plads kan endnu nogenlunde bestemt påvises. En Meddeler mener, at her var 3 Kamre, og efter mit Skjøn er der ikke nogen Kjendsgerning, der modsiger Meddelelsen.
2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterLanghøj, 2 x 12 m (VNV-ØSØ) x 38 m (NNØ-SSV). Ca. 10 synlige randsten og 3 nedgravninger i højen, den nordligste en større afgravning (muldaftagning), de to øvrige er lidt mindre afgravninger. I ager.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Uregelmæssige sider. Tæt bevokset med løvtræer og krat mod nord.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links