Langhøj, mv., Manglehøj

Original fredningstekst

Tingl.: 7/12 1883. Hofjægermester L. Th. v. Barner til Eskildstrup. Langdysse "Maglehøj", 44 x 10 m. 2 højninger med huller i toppen nær Ø- og V-enden. 30 randsten synlige. Ujævn over- flade.

Undersøgelseshistorie

1883: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse "Manglehøj" kaldet 133' l i NV-SØ. 30' br., ovenpaa hvilken henimod hver Ende er opkastet en lille toppet Jordhøj. Den sø. er c 4 Al.h., den nv. kun et Par Alen. Disse Høje dække helt Randstenene langs den n.ø. Side (hvor dog et Par saas fremgravede ifjor af Dr.H.P.) og deres Fod naar et Par Alen udenfor Rækken. Langs den sv. Side ses 21 Randstene (af de 16 kun Toppen). En stor Sten, der henligger umiddelbart udenfor Rækken kunde se ud som en fordums Gravkammer-Dæksten. Mod NV. ere 3 Endestene tydelige, mod SØ. 2, af hvilke den ere er sprængt i to Stykker. Bevoksning: 1980: Græs
1884: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1939: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse "Maglehøj", 44x 10 m. 2 Højninger med Huller i Toppen nær Ø. og V.Enden. 30 Randsten synlige. Ujævn Overfl.
1939: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Maglehøj". Langhøj. Som beskrivelsen. Beskadigelser: Hul i top. Foto: S/H, film 22, opt. 6-8, set fra SV og SØ. Bevoksning: 1980: Græs
2011: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Randsten: N ingen. Ø 3. S 21. V 3.
2016: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkLangdysse. Synlige randsten: S 22, V 4, N 7 og Ø 3 heraf en kløvet i to dele.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks