2248 7 dele af kløvede sten på højtop. Set fra Ø.
.
2247 oversigt. Set fra ØNØ.
.
oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Faxe Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
36262
Sted- og lokalitetsnummer
040221-1
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Runddysse, 9 x 12 m i diam., knap 1 m høj. Enkelte randsten mod S bevaret. Kammer stærkt forstyrret. Græsbevokset i ager.

Undersøgelseshistorie

1883
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn meget lav Runddysse c. 20' i Diam, kun langs en Del af Randen mod Syd ere nogle Randstene (5) tilbage. I Midten ses Overkanten af Sidestene til et rektangulært Kammer i VNV-ØS.Ø. [[1936:Uforandret]]. Bevoksning: 1980: Græs
1883
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1939
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, 8 x 12 m. i Diam. knap 1 m. høj. Enkelte Randsten mod S. bevaret.Kammer stærkt forstyrret. Græsbevokset i Ager.
1939
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj. Som beskrivelsen. Der pløjes regelmæssigt på sten op til højens V-side. Foto: S/H, film 22, opt. 04, set fra S. Bevoksning: 1980: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkRunddysse. 7 dele af kløvede sten på højtop. 3 skåltegn på nordøstligst placeret sten. Synlige randsten: S og SØ 6 og V 2.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links